Danske Regioner: Vi ønsker en stærkere almen praksis og en mere robust lægedækning

Praktiserende læger spiller en vigtig rolle i det danske sundhedsvæsen, og debatten om almen praksis er meget væsentlig. Siden vi kom med udspillet om »Fremtidens almen praksis – udvikling og nye rammer«, er der blevet debatteret flittigt. Derfor vil vi gerne uddybe nogle af de vigtigste punkter i udspillet, bl.a. deling af data, behovet for et nyt honorarsystem og mere faglig ledelse.

Lad os slå fast én gang for alle: Vi vil ikke erstatte almen praksis. Vi ønsker lige det modsatte. De praktiserende læger bør fremover spille en endnu vigtigere rolle i vores sundhedsvæsen, og de er omdrejningspunkt for den udvikling og investering, der kan sikre en robust lægedækning for alle danskere.

Og vi lægger stor vægt på, at almen praksis fortsat er et liberalt erhverv, hvor praktiserende læger har mulighed for at eje deres egen praksis. Dette sikrer fleksibilitet og valgfrihed, og alle læger, der overvejer at investere i eller etablere en klinik, kan gøre det med sindsro.

Brug for nyt honorarsystem

Vores praktiserende læger er dygtige, veluddannede og har en stor ansvarsfølelse for deres patienter. Almen praksis er en forudsætning for, at mange andre specialiserede funktioner i sundhedsvæsenet kan gøre det godt, så hvad er det, vi ønsker at ændre?

Vi er enige med PLO i, at vi skal have et nyt honorarsystem, og det skal være med langt færre ydelser end i dag. I et forenklet honorarsystem vil det ikke være muligt at følge op på aftalerne alene baseret på ydelsesafregningen.

Der vil være brug for andre data, herunder data for kvalitet og effekten af indsatsen for patienten. Og vi vurderer, at det vil give grundlag for en langt mere fagligt baseret og konstruktiv dialog mellem myndigheder og læger.

Vi synes faktisk, at den nuværende ledelse i PLO har været tydelig om, at datadeling er vigtig for patientbehandlingen, og at almen praksis ønsker at bidrage hertil. Med den fremtid, vi beskriver i vores udspil med almen praksis som en endnu vigtigere del af vores sundhedsvæsen, er der brug for data til både planlægning og den faglige dialog.

Styrkelse af faglig dialog

Regionerne og de praktiserende læger samarbejder i dag om faglig udvikling i kvalitetsklynger, og erfaringerne fra det arbejde viser, at den faglige dialog er efterspurgt, for den er motiverende. Dialogen er formentlig også mere udviklende for forebyggelse og patientbehandling end meget detaljerede centrale aftaler om, hvordan en konkret ydelse skal udføres for at være honorarværdig.

Så hvad mon der vil ske, hvis vi i langt højere grad baserer os på den faglige dialog mellem praktiserende læger og læger fra andre specialer? Hvad, hvis den dialog kommer langt mere på banen, mens dialog om styring, kontrol, aftaler og jura træder nogle skridt tilbage?

Der skal stadigvæk forhandles. Det er jo en central del af den måde, vi generelt arbejder på i Danmark. Men vi skal reservere forhandlingen til de dele, der naturligt hører til i en forhandling med de praktiserende lægers organisation, f.eks. honorering. Og så adskille denne forhandling fra de dele, der naturligt vil være en opgave for »det offentlige sundhedsvæsen« at beslutte, f.eks. hvilke opgaver der ønskes udført.

Investeringer i almen praksis

I dag er der omkring 3.500 praktiserende læger i Danmark, og vi støtter fuldt ud ønsket om at øge antallet til 5.000 læger. Dette ambitiøse skridt repræsenterer ikke blot en kvantitativ investering, men også en kvalitativ fornyelse af almen praksis.

Den ønskede stigning i antallet af praktiserende læger kan være med til at sænke det gennemsnitlige patientantal pr. læge fra 1.600 i dag til 1.200, men det vil også medføre en ekstraudgift på 3,5 mia. kr. Derfor er det værd at kigge nøje på, hvilke opgaver der skal flyttes til almen praksis. Formålet med denne investering er ikke blot at øge kapaciteten, men at redefinere opgavefordelingen mellem sygehusene og almen praksis.

For at sikre, at denne investering realiseres effektivt, ønsker vi mere forpligtende aftaler om, hvilke opgaver de praktiserende læger skal varetage. En nøgle til dette er etableringen af en lægefaglig direktør med ansvar for faglig dialog og opgavevaretagelse. Denne leder skal have en almenmedicinsk baggrund, der klart signalerer fokus på behovene hos de praktiserende læger og styrkelse af det faglige samarbejde.

Det er svært for os at se en investering på 3,5 mia. kr. inden for de nuværende rammer. Ledelsen af almen praksis er i dag indlejret i et partssystem, primært orienteret mod aftaler, jura og økonomi. Det mangler et fælles fagligt samspil om udskrivnings- og henvisningspraksis samt den optimale håndtering af patientforløb.

Det er nødvendigt at styrke regionens muligheder for at afbryde samarbejdet med en praktiserende læge, hvis tilliden for alvor er brudt. Forud skal der naturligvis være dialog, vejledning og hjælp at hente. Men i de meget få tilfælde bør der også være mulighed for at afslutte samarbejdet. Dette kræver klare retsgarantier, der beskytter både patienter og læger.

Derfor forudsætter de massive investeringer i almen praksis ikke kun økonomiske investeringer, men en udvikling af rammerne for samarbejdet mellem de praktiserende læger og myndighederne, hvor faglig dialog, ansvar og tillid skal spille den centrale rolle.

Praktiserende læger er tovholdere

Vi ønsker at styrke almen praksis som tovholder i patientforløb, især for ældre og kronisk syge, og ser derfor behov for flere praktiserende læger, bedre fordelt, så alle borgere – uanset hvor de bor – har mulighed for et frit lægevalg og nem adgang til lægehjælp.

Vores ambition er at optimere kapaciteten i almen praksis og give lægerne en nøglerolle i patientforløbene. Det betyder, at læger med mange ældre og kronisk syge patienter skal dække færre patienter uden indtægtstab, så der kan være øget fokus på den enkelte patient. Samtidig vil læger i områder med yngre og sundere borgere kunne håndtere lidt flere patienter. Og vi har tillid til, at den enkelte læge kan prioritere borgere med de største behov, og vi tror på et konstruktivt samarbejde baseret på tillid, respekt og faglighed.

Tidligere har vi implementeret et fast honorar for grupper af kronisk syge, hvilket giver læger frihed til at afsætte mere tid til de mest syge patienter. Et nyt og forenklet honorarsystem vil ligeledes bygge på tillid støttet af en faglig dialog baseret på data om kvalitet og værdi for patienten. Vi er overbeviste om, at tillid er afgørende for udviklingen og styrkelsen af almen praksis.

Vores uddybning her er udtryk for vores anerkendelse og tillid til de praktiserende læger, som vi er overbeviste om, vil arbejde for det bedste for patienterne og det samlede sundhedsvæsen.