Skip to main content

Datafangst undergraver almenmedicinens profession

Praktiserende læge Lars Søgaard-Jensen, Skanderborg. E-mail: ls-j@dadlnet.dk. INTERESSEKONFLIKTER: Ingen
19. nov. 2010
02 min

Først tak til Peter Amhild for en veloplagt kronik om nogle af problemerne med den påtænkte obligatoriske datafangst, vi som praktiserende læger nu skal tvinges med i.

Medicinen er historisk set en profession med teoretisk og praktisk uddannelse. I tilslutning hertil eksaminer, lægeløfte og autorisation. Vi er alle forpligtede til at vedligeholde vor viden, supplere med nytilkommen viden og videregive vores viden til yngre kolleger.

Hos nogle findes en stærk, næsten religiøs tro på, at centraliserede kvalitetsstandarder og tilhørende kontrol af disse vil øge kvaliteten af den udførte patientbehandling jf. »Den Danske kvalitetsmodel« (DDKM), Det Nationale Indikatorprojekt og akkreditering. Jeg henviser til udtalelse af overlæge Karen Bech, ledende surveyor i DDKM, i Ugeskrift for Læger (2010;172:3003): »Hvad angår akkreditering, er koblingen til en bedre kvalitet aldrig dokumenteret - akkreditering er en trossag«!

Der er ikke grund til at tro, at det forholder sig anderledes med datafangst og kvalitet! Der er endnu ingen, som har opgjort, om patienterne i de praksis, der deltager i datafangst, oplever bedre livskvalitet, lever længere eller indlægges mindre end før den tid, hvor der eksisterede datafangst.

Datafangsten og den deraf følgende fokusering på en delmængde af det lægelige arbejde overser helt den enkelte læges uddannelse, hendes generelle faglige erfaringer og ikke mindst hendes helt unikke ikkegeneraliserbare erfaringer med hin enkelte patient. Ved at »ensarte« vores arbejde og målet for det, tager man netop professionen ud af det. Herved reduceres mulighederne for generel udvikling af faget - alle følger med den samme strøm - men forbedringer opstår jo netop, når nogle svømmer andre veje - nogle gange imod strømmen. Det faglige niveau hos den enkelte læge højnes heller ikke ved ensretningen. Tværtimod er der, som Peter Amhild er inde på, risiko for at læge-patient-relationen dehumaniseres, når vi mister interessen for den enkelte patient per se og i stedet målbevidste søger at opnå de »rigtige«, målbare data. Tro ikke, at det ikke vil ske. Al erfaring siger, at hvilket som helst arbejde eller funktion vil søge at optimere de faktorer, det måles på.

Til sidst skal jeg bemærke, at fjerner man noget af det, som karakteriserer professionen, må man forudse at dennes status vil ændres. Patienterne og vores forhandlingsmodparter vil uundgåeligt anse det arbejde, der leveres, som mindre kvalificeret, når lægen »bare skal have tallene til at passe«. Om det får konsekvenser på sigt, skal jeg lade være op til den enkelte at reflektere over.

Tidligere indlæg
  1. Amhild P. Datafangst og livskvalitet. Ugeskr Læger 2010;172:3058-9.

  2. Dibbern H. Datafangst er et redskab til øget kvalitet. Ugeskr Læger 2010;172:3130.
Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen