Skip to main content

DE 10 Helle Hougaard: Fireårsreglen gør manglen på psykiatere endnu større

Vi har nu flere gange oplevet, at unge, dygtige, engagerede læger, dre vil kunne blive dygtige psykiatere, er faldet for 4-årsreglen, skriver klummeskribenten, der er klinikchef på Psykiatrisk Center, Ballerup

Klinikchef Helle Hougaard, Psykiatrisk Center Ballerup
E-mail: helle.hougaard@regionh.dk

27. feb. 2014
2 min.

Fireårsreglen trænger til et serviceeftersyn. Den forårsager store problemer i klinikken i dagligdagen og er til gene for såvel patienter som læger.

Der mangler psykiatere. Det har været synligt i nogle år, særligt ude i landet, men nu mærkes det også i universitetsbyerne. Aldersgennemsnittet for psykiatere har været stigende i en årrække, og der uddannes ikke nok nye.

I psykiatrien får vi få eller ingen ansøgninger til vores afdelingslæge- og overlægestillinger. Derfor er regionerne i gang med at rekruttere psykiatere fra udlandet. Det er en langvarig og omkostningsfuld affære.

Samtidig går vores yngre læger rundt og bliver stadig mere stressede over, at de skal påbegynde deres speciallægeuddannelse senest fire år efter kandidateksamen. Vi har nu flere gange oplevet, at unge dygtige, engagerede læger, der vil kunne blive dygtige psykiatere, er faldet for fireårsreglen. De fortæller, at de opfordres til at søge de ledige stillinger i andre regioner i landet. Men der er flere ansøgere, end der er H-stillinger. Også selvom de er villige til at rykke sig til en anden landsdel i fire år. Og hvad gør de unge læger så? Ja, jeg har nu i to tilfælde set, at de tager over Øresund og uddanner sig der. Her er de velkomne. Og jeg kender flere, der er i gang med at undersøge mulighederne.

Der bliver stadig færre psykiatere samtidig med, at vi skal behandle langt flere patienter end tidligere. Hospitalspsykiatrien skal i dag behandle flere patientgrupper, særligt inden for det ikkepsykotiske område. Dette kombineret med den kommende udrednings- og behandlingsret gør, at opgaverne er blevet og bliver flere. Men vi er færre til at løse dem. Arbejdspresset er blevet større, og der er eksempler på, at seniorkolleger har valgt at forlade hospitalsvæsenet for at gå ud i speciallægepraksis. For patienterne betyder manglen på psykiatere mindre tid til den enkelte patient.

Vi mangler psykiatere, men vi kan ikke få dem uddannet, selv om vi har kapacitet til at uddanne flere. Dygtige unge læger drager i stedet til Sverige og kommer måske ikke tilbage. Og imens forsøger vi at rekruttere udenlandske psykiatere til landet. Det giver da ikke mening!