Skip to main content

De 6: Hvorfor bliver kvinder ikke professorer?

Danske kvindelige og mandlige forskere er lige talentfulde. Det afspejler sig ikke i toppen af forskningsverdenen. Forhåbentlig kan en ny task force bane vej for det.

Tine Jess, professor dr.med.

14. jan. 2015
3 min.

I Danmark er kun 18% af professorerne kvinder, hvilket er under EU gennemsnittet og under niveauet for de lande vi normalt sammenligner os med. Men er det et problem? Ja, det er det, hvis vi dermed går glip af talenter. For at sikre Danmark som fremtidigt videnssamfund, skal vi have alle talenter i spil.

Man kunne tro, at problemet udlignes med tiden. Der er mange kvinder på universitetsuddannelserne og på ph.d. niveau. Men kvinderne forsvinder i det videre akademiske karriereforløb. I 2013 udgav Det Frie Forskningsråd (DFF) en rapport, der viste, at tildeling af forskningsmidler og forskningsrekrutteringen blandt kønnene til stadighed er skæv i Danmark. Mænd får tildelt større og flere bevillinger og de forfremmes hyppigere efter at have søgt bevillinger (uanset om de modtager dem) end kvinder. Blandt de forskere der ligger i toppen og kvalificerer sig til bevillinger, forfremmes kun 7 kvinder, når 10 mænd forfremmes.

Både kvindelige og mandlige ledere bedømmer kvinder hårdere end mænd

Danske kvindelige og mandlige ph.d'er er lige talentfulde, og derfor bør man for kvaliteten af dansk forskning ønske, at toppen af forskningsverden også tegnes af et nogenlunde lige antal mænd og kvinder. Ellers er de bedste talenter simpelthen ikke i spil.

Der er, udover et historisk efterslæb, mange årsager til, at vi taber kvinderne undervejs. Både kvindelige og mandlige ledere bedømmer kvinder hårdere end mænd. En undersøgelse fra Yale har vist, at universitetsledere i bedømmelsen af identiske cv’er, der bærer enten et kvinde- eller et mandenavn, konsekvent finder, at manden er bedre kvalificeret og skal have højere løn end kvinden med det samme cv. Denne kønsbias er vi nødt til at være opmærksomme på for at komme den til livs.

Vi har brug for kvindelige rollemodeller, der kan få yngre kvindelige forskere til at se sig selv i et akademisk karriereforløb. Og vi har brug for mandlige ledere, der kan se deres efterfølgere i kvinder.

Tiltag for at øge andelen af kvindelige professorer eller kvindelige bevillingsmodtagere bliver hurtigt udråbt som skæv favorisering af kvinder. Men det er i virkeligheden en nødvendighed for at komme den ubevidste favorisering af mænd til livs. Ellers kommer de bedste talenter ikke i spil.

I EU og USA har man forstået, at den skæve kønsfordeling har en årsag, der ikke løser sig selv. Vi får ikke alle talenter i spil, hvis vi ikke erkender, at vi er grundlæggende biased i vor vurdering af kvinder og mænds evner. I Danmark har uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen netop nedsat en task force på området. Task forcen, der ledes af professor Liselotte Højgaard, har til opdrag at komme med konkrete forslag til initiativer, der kan fremme kønsbalancen i dansk forskning.

Vi ser frem til arbejdet og håber at bane vej for, at de største talenter uanset køn i fremtiden tegner Danmark som videnssamfund.

Læs også: Lynindsats skal booste ligestilling i forskning

Se hele debatpanelet De 6 her og læs tidligere indlæg her.