De resistente bakterier er spændt for professor Hans Jørn Kolmos' vogn

Interessekonflikter: Forfatter er tilknyttet DANVET K/S, en gruppe af dyrlæger, der tilbyder veterinær rådgivning i svinebesætninger, samt udbyder kurser i medicinhåndtering.

I Dagbladet Børsen og i DR på P1 er professor, overlæge Hans Jørn Kolmos (HJK), Odense Universitetshospital/Syddansk Universitet citeret for en række udokumenterede påstande om danske dyrlægers ordination af antibiotika til svin.

Disse påstande (22. april 2010 og 14. juni 2010) har sat fornyet gang i debatten om anvendelsen af antibiotika til behandling af diverse lidelser i dansk svineproduktionen.

Der har ganske vist været tale om et stigende forbrug af antibiotika til svin i det seneste år. Efter et lille fald på 1,5% fra 2007 til 2008 steg forbruget med 11,5% fra 2008 til 2009.

Denne stigning er opgjort i tons, hvilket ikke fortæller, om der er flere svin i behandling eller ej. Forklaringen er, at der samtidig er sket en forskydning af forbruget over til stofgruppen tetracykliner, som er et væsentligt tungere stof at anvende end andre antibiotika, dvs. at der skal flere gram til en behandling med dette stof. Dette skifte er sket på baggrund af en behandlingsvejledning udarbejdet af blandt andre forskningsprofessor Frank Møller Aarestrup, DTU, og kan forklare noget af den stigning, der ses i tons pr. år.

Samtidig er produktiviteten i de danske stalde steget, hvilket har medført flere grise i staldene.

De nøjagtige tal foreligger ikke, men den stigning, der er registreret i tons pr. år, viser altså ikke, at hver gris behandles mere end tidligere.

HJK påstår, at landbruget, og dermed jeg som ordinerende dyrlæge, opfører sig som en stat i staten med en decideret farlig produktionsform, hvor dyrevelfærd og trivsel ikke er i orden.

Det er grove beskyldninger, som ikke har sin gang på jorden.

For det første er det netop i sagens tjeneste, at der ordineres antibiotika til dyrene, for at forhindre unødig lidelse for dem. Man kunne lige så vel konkludere, at et stigende ordinationsniveau var udtryk for, at der nu var færre dyr som lider.

Det er nærliggende at drage den konklusion, at HJK spænder de relativt harmløse meticillinresistente Staphylococcus aureus-bakterier for sin egen vogn i form af en vendetta mod den industrialiserede landbrugsproduktion.

Alt imens samme HJK søger offentlige forskningsmidler, som skal retfærdiggøre hans udokumenterede påstande om en nært forestående katastrofe, såfremt de danske svineproducenter og de danske dyrlæger får lov at fortsætte den nuværende produktion med den efter min mening nødvendige anvendelse af antibiotika til helbredelse af syge dyr.

> Svar:

♠ Professor Hans Jørn Kolmos, OdenseE-mail: hans.joern.kolmos@ouh.regionsyddanmark.dk

Hasse Kahr Poulsen (HKP) kommer fra dyrlægefirmaet DANVET, som flere gange har været i myndighedernes søgelys for en alt for liberale udskrivning af antibiotika til store svineproducenter [1, 2]. HKP bryder sig tydeligt ikke om, at der nu igen stilles skarpt på det voksende antibiotikaforbrug. Han fremfører en række påstande og beskyldninger, som jeg ikke vil bruge spalteplads på at imødegå her, de taler for sig selv. Jeg vil i stedet koncentrere mig om at sætte et par enkelte faktuelle ting på plads, så selv HKP kan forstå det.

HKP betvivler, at forbruget af antibiotika i svineproduktionen reelt er steget. Mit svar er: læs DANMAP-rapporten fra 2008 [3], som er det officielle rapporteringssystem for antibiotikaforbruget i landbruget. Heraf fremgår det klokkeklart, at antibiotikaforbruget målt i definerede døgndoser pr. produceret svin er steget kraftigt over en årrække (se figur 9-12), og at det især er de store svineproducenter, som har bidraget til stigningen (se side 23-27). Definerede døgndoser er en beregningsenhed, som udligner vægtforskellene mellem de forskellige antibiotika, og som giver det mest retvisende billede af behandlingsintensiteten for det enkelte dyr. HKP's henvisning til »tungere stof« og flere behandlede dyr er således ikke relevant.

HKP mener, at meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) -bakterier fra svin er relativt harmløse, underforstået at det behøver man ikke at gøre noget ved. Til det vil jeg sige: læs vores seneste publikation om svine-MRSA, hvor vi dokumenterer en række alvorlige livstruende infektioner overført fra danske svin [4]. Skal der virkelig endnu værre hændelser til, før man endelig forstår problemet og griber ind? Hvis MRSA i svinestaldene var et problem, som truede fødevareeksporten, havde man reageret for længst.

Til slut vil jeg sige til HKP og hans ligesindede: opgiv den totalt problemfornægtende holdning til svine-MRSA og erkend, at vi står med et sundhedsproblem, som kan komme ud af kontrol, hvis ikke vi viser rettidig omhu nu. Bidrag konstruktivt til at afdække og inddæmme epidemien, mens den endnu er håndterbar. Medvirk også konstruktivt til at få nedbragt antibiotikaforbruget, som er det egentlige tilgrundliggende problem. Ellers risikerer I at sætte forbrugernes tillid over styr.