Skip to main content

De umoralske sundhedsforsikringer

Speciallæge Erik Gregersen, Vejle. E-mail: begr@city.dk

15. aug. 2008
2 min.

Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, bevæger sig på tynd is i sit angreb på sundhedsforsikringerne (Ugeskr Læger 2008;170:499 og 807). Det anføres, at uligheden opstår, når en gruppe - A-holdet - får lov at øge efterspørgslen for sundhedsydelser, hvorved det går ud over en anden gruppe - B-holdet - når der ikke er ubegrænset kapacitet i sundhedsvæsenet. Uligheden skyldes, at dette tilkøb af ekstra fordele sker for vores alle sammens penge via skattebegunstigede ordninger.

Myten om A- og B-hold har verseret, lige så længe der har været betalingshospitaler, og handler om, hvem der kan skaffe sig flest fordele i sundhedsvæsenet. Det drejer sig om folk med penge men kan også være læger, politikere, nogen, der kender nogen, osv. En god gammel socialdemokratisk traver.

Myten om de begrænsede resurser kan ikke handle om lægemangel, da noget sådant ikke findes i Danmark ifølge formandens leder i Ugeskr Læger 2007;169:3925: »Something Rotten in the State of Denmark«. Det er heller ikke, fordi lægerne forsvinder til privathospitalerne, idet langt den overvejende del af de private læger arbejder privat i deres fritid og dermed er med til at øge den samlede behandlingskapacitet.

At det er vores alle sammens penge, der bruges via skattebegunstigede ordninger, er en sandhed med modifikationer, som det fremgår af følgende beregning: Sundhedsforsikrin-gerne på 550.000 forsikrede danskere kostede i 2007 staten 645 mio. kr. i tabt selskabsskat på grund af skattebegunstigelsen (statusrapport til folketinget). Dette tal er dels alt for højt sat, og dels er den gevinst, staten (skatteyderne ) har fra forsikringerne, ikke medtaget.

En gennemsnitlig præmie på 1.500 kr. (ifølge forsikringsselskaberne) vil for 550.000 forsikrede give en total præmie på 825 mio. kr. Selskabsskatten på 28% udgør 231 mio. kr., som staten går glip af .

Da ca. 25% af forsikringspræmien går til omkostninger (206 mio. kr.), vil der være 387 mio. til patientbehandling. Penge, som ellers skulle være betalt af staten. Hertil de 231 mio., som spares i skat, men som jo også bliver brugt til patientbehandling - blot ikke via de offentlige kasser. Et markant tilskud til samfundsøkonomien.

Andre fordele ved forsikringerne er besparelse i sygedagpenge, kortere sygemelding, kortere ventetid på behandling, tilfredse medarbejdere og en økonomisk gevinst for selskaberne.

Det skal tilføjes, at undertegnede meget gerne ser, at alle får ret til fradrag for sundhedsforsikringer. Vi er ved at nærme os dette, idet mange store fagforbund allerede har sundhedsforsikringer med i deres overenskomster, og formentlig vil en sundhedsforsikring i overskuelig fremtid - ligesom en pensionsforsikring - indgå i alle ansættelsesforhold - også i lægernes.