de Waelhens A, ver Eecke W. Phenomenology and Lacan on schizophrenia, after the decade of the brain

Det anses almindeligvis for reduktionistisk at forsøge at forklare menneskelig bevidsthed og tænkning som rent neurobiologiske fænomener. Psykologi og filosofi tilføjer en forståelsesmæssig frugtbar dimension hertil. At tilføje denne dimension til forståelsen af skizofrene patienters tænkning og symptomer forekommer derfor logisk.

Denne bog introducerer en teori om skizofreni, baseret på teorier af den franske psykoanalytiker og semiotiker Jacques Lacan. Bogens forfattere lover en videnskabelig teori som forklarer både psykopatologiske, epidemiologiske og neurobiologiske observationer. Faktisk »the nucleus- « og »the very nature of schizophrenia«. Den klassiske psykopatologi og de neurobiogiske modeller for skizofreni beskrives meget kort. Psykopatologien affærdiges dog som ude af stand til at forklare hvad en psykose er, i modsætning til psykoanalysen. De rent neurobiologiske modeller afvises på grundlag af det velkendte fund at kun halvdelen af enæggede tvillinger til skizofrene patienter udvikler skizofreni.

Forfatternes egen teori om skizofreni kan ikke ydes fuld retfærdighed i en kort anmeldelse, men forstås således: Skizofreni skyldes en mental udelukkelse af faderens fallos i det ødipale barns begrebsverden. Denne udelukkelse kan skyldes barnets egne biologiske forudsætninger, en manglende far eller en narcissistisk mor, som ikke ærer faderens navn i tilstrækkelig grad. Begrebet faderens navn er centralt i Lacans teorier, og forfatterne synes at anse denne tolkning af de freudianske ideer for indiskutabel. Det empiriske grundlag for teorien er meget få patienter, hvis udtalelser vendes og drejes i den semiotiske begrebsverden af tegn og symboler. Der gøres ikke forsøg på at underkaste teorien en videnskabelig afprøvning. Sigmund Freud brugte også relativt få patientbeskrivelser til at danne og forklare sine teorier, men denne bogs forfattere har ikke Freuds evne til observation af psykopatologi og levende beskrivelse af den.

Forfatterne understreger korrekt sprogets betydning for tænkningen, og i indledningen beskrives den omhu, der er lagt i at oversætte dele af bogen til engelsk. Denne omhu fremgår ikke af resultatet. Sætningerne har gennemgående ikke engelsk ordstilling og flere sætninger mangler egentlig mening på grund af sproglige fejl.

Bestræbelser på at tilføje forståelsen af skizofreni flere dimensioner er tiltrængte. Samarbejde mellem bla. neuropsykologi og psykiatri har resulteret i videnskabeligt frugtbare og klinisk anvendelige teorier. Metode og teori i denne bog derimod vanskeliggør en meningsfuld kommunikation med andre områder af skizofreniforskningen.