Skip to main content

Debat om elektrofysiologi ved armsmerter hilses velkommen

Overlæge Birger Johnsen, Neurofysiologisk Afd., Århus Sygehus, overlæge Clarissa Crone, Neurofysiologisk Klinik, Rigshospitalet, og overlæge Martin Fabricius, Klinisk Neurofysiologisk Afd., Glostrup Hospital. E-mail: birger.johnsen@dadlnet.dk

23. nov. 2007
3 min.

Dansk Selskab for Klinisk Neurofysiologi byder en debat om neurofysiologiske undersøgelsers rolle ved armsmerter velkommen, således som det efterlyses af Jørgen Riis Jepsen (JRJ) i Ugeskrift for Læger [1].

JRJ anfører, at resultaterne af neurofysiologiske undersøgelser altid skal følges af en grundig klinisk undersøgelse og tolkes ydmygt i en klinisk sammenhæng. Vi er meget enige heri og betragter vores undersøgelser som en udvidelse af den kliniske neurologiske undersøgelse. Den tætte sammenhæng mellem den mere teknisk prægede neurofysiologi og klinikken er essentiel og er netop indikeret i navnet på vores fag klinisk neurofysiologi.

Gennem en række eksempler påpeger JRJ, at udførelse af neurofysiologiske undersøgelser kræver betydelig ekspertise inden for en række områder. Der kræves detaljeret anatomisk og patofysiologisk viden, evne til at udføre en klinisk neurologisk undersøgelse, tekniske færdigheder til at undersøge muskler og nerver og genkende artefakter, evne til at tolke fund og evne til at planlægge en undersøgelsesstrategi, hvor kun de relevante nerver og muskler undersøges. Uden alle disse færdigheder er det ikke muligt at få udbytte af undersøgelsen: at en diagnose kan blive stillet med størst mulig sikkerhed inden for en overskuelig tidsramme med et tåleligt ubehag for patienterne.

JRJ anfægter, at nogle opfatter neurofysiologiske undersøgelser som en »guldstandard« i forhold til klinikken. Såfremt man er i stand til at kombinere klinik og neurofysiologi som ovenfor anført, mener vi, at den klinisk-neurofysiologiske undersøgelse i langt de fleste tilfælde bør opfattes som den bedste standard for objektiv undersøgelse af det perifere nervesystem. Elektroneuronografi (ENG) og elektromyografi (EMG) er velprøvede undersøgelsesmetoder, og kun ved hjælp af disse neurofysiologiske metoder er det muligt at afgøre, hvilken patofysiologisk proces som f.eks. aksonalt tab, demyelinisering eller ledningsblok, der ligger til grund for en dysfunktion. I modsætning hertil har man endnu kun ringe erfaringsgrundlag med nyere strukturelle metoder til at undersøge det perifere nervesystem såsom UL-undersøgelse og MR-skanning.

JRJ anfører, at det er uheldigt, hvis et journalnotat som »EMG er negativ« tolkes som manglende holdepunkt for perifer nervepåvirkning. Også her må man pointere vigtigheden af, at de neurofysiologiske fund tolkes i lyset af klinikken: Ved lettere symptomer som for eksempel intermitterende paræstesier eller ved rene smertesymptomer vil det formentlig ikke altid være muligt ved hjælp af neurofysiologiske teknikker at objektivisere en lettere dysfunktion, men normal neurofysiologisk undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved diagnosen, og andre årsager som f.eks. muskuloskeletale forandringer må overvejes. Ved mere udtalte symptomer, som f.eks. en paretisk muskel, vil fraværet af neurofysiologiske forandringer reelt udelukke en organisk dysfunktion i det perifere nervesystem.

Sammenfattende mener vi, at ENG og EMG i kyndige hænder udgør potente metoder til at diagnosticere perifere nervelæsioner. Med kyndige hænder menes, at undersøgelserne udføres af eller superviseres af speciallæger med en grundig uddannelse i neurofysiologiske metoder og i klinik. Efter at vores speciale i 2003 - trods indsigelse fra såvel neurofysiologer som neurologer og pædiatere - er blevet nedlagt og er overgået til at være et fagområde, oplever vi et stigende pres fra praktiserende speciallæger i neurologi, der mener, at de bør få adgang til at udføre klinisk-neurofysiologiske undersøgelser. Der savnes her klare retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen for, hvem der besidder de nødvendige neurofysiologiske og kliniske kompetencer. Sådanne retningslinjer kræver formentlig en genoprettelse af specialet, da man netop ikke kan få certificering inden for et fagområde fra Sundhedsstyrelsen. Vi ser med bekymring på, om det med fagområdestatus vil være muligt at opretholde det nuværende faglige niveau, således at klinisk-neurofysiologiske undersøgelser fortsat med stor sikkerhed vil kunne identificere eller udelukke sygdom i de perifere nerver.


Referencer

  1. Jørgen Riis Jepsen. Debat om elektrofysiologi ved armsmerter efterlyses. Ugeskr Læger 2007;169:3413.