Debatten om statiner og hjerneblødninger

Dansk Apopleksiselskab omskriver ikke sine guidelines om statiner [1], så udskrivelse af medicin, der giver hjerneblødninger, vil fortsætte som hidtil. I SPARCL-undersøgelsen medførte atorvastatin ganske vist, at to af 100 behandlede undgik en hjerneblodprop, men det skete på bekostning af, at en af 100 fik en hjerneblødning [2]. Og det er mangefold værre end at få en hjerneblodprop [3]. Samlet set vil fordelen ved brug af statiner hos patienter med hjerneblodpropper derfor ikke være synlig for det menneskelige øje, og når medicinudgiften og de øvrige statinbivirkninger tages i betragtning, må statinerne snarere anses for at være mere til skade end til gavn.

Fremover må vi slå os til tåls med, at ca. 40.000 danskere, der har følger efter hjerneblodpropper, fortsat vil blive behandlet med statiner, selvom behandlingen, ud fra en samlet betragtning, vil være frugtesløs. Og en betragtelig del af patienterne, må tillige imødese en hjerneblødning – mindst en om ugen, året rundt – alene på grund af behandlingen. Det må da give stof til eftertanke i en tid, hvor prioritering af behandlingsindsatser bliver stadigt mere påtrængende.

Hvad værre er – patienterne holdes uvidende om risikoen for hjerneblødning ved statinbehandling, når indikationen er hjerneblodprop. Søger man i min.medicin.dk og i pro.medicin.dk under simvastatin og atorvastatin, finder man ikke oplysninger om, at hjerneblødning er en alvorlig bivirkning ved behandling med disse præparater, til trods for at bivirkningen og dens hyppighed findes dokumenteret og publiceret i The Lancet [4] og i New England Journal of Medicine [2]. Eftersom risikoen for hjerneblødning er særlig stor hos patienter med lakunære infarkter (små dybe infarkter), hos mænd og hos de ældste [5], vil bivirkningen, når de rette omstændigheder er til stede, kunne rubriceres blandt dem man kalder »almindelige bivirkninger« (1-10%) i min.medicin.dk og i pro.medicin.dk. Der er næppe tvivl om, at mange patienter ville betakke sig, hvis de fik denne oplysning, og at mange ville blive forundrede, for ikke at sige vrede, hvis det kom dem for øre, at de var blevet nægtet oplysningen. Man kan i det hele taget undre sig over, at det overhovedet er muligt at sælge medicin, som er forbundet med så alvorlige bivirkninger. Apopleksiselskabet har tonet flag og ændrer ikke signaler. Det er der ikke noget at gøre ved. Men min.medicin.dk og pro.medicin.dk kunne vel, i det mindste, overtales til at give patienterne fyldestgørende information.