Deklarering af interessekonflikter handler ikke kun om penge

Anja Pinborg og resten af Ugeskrift for Lægers og Danish Medical Journals videnskabelige redaktørpanel beklagede sig på lederplads [1] over sommerens debat, der var udløst af en artikel om seksuelle langtidskonsekvenser af mandlig omskæring, herunder forhudsamputation på raske drenge [2]. En artikel, der i alvorlig grad var plaget af metodologiske og fortolkningsmæssige problemer [3] og af manglende deklarering af alle relevante, potentielle interessekonflikter.

Pinborg et al skrev blandt andet: »Ud over en kritisk debat på Ugeskriftet.dk … kørte [debatten] parallelt på de sociale medier, hvor tonen var mere ubehagelig, bl.a. blev der luftet krav om, at forfattere og redaktion skulle angive andet end økonomiske interessekonflikter« [1].

»Andre forhold«

Tillad mig at gøre redaktørgruppen opmærksom på, at der intet nyt eller ubehageligt er i, at både forfattere, fagfællebedømmere og redaktører skal forholde sig til og angive »andet end økonomiske interessekonflikter«, når en konkret artikel gør det relevant. Dette krav fremgår klart af de anbefalinger og den formular, som International Committee of Medical Journal Editors (ICMJE) har udarbejdet [4]. Mens punkt 1-4 i ICMJE-formularen handler om at identificere forfatter og artikel og sikre åbenhed om relevante økonomiske og patentmæssige forhold, vedrører punkt 5 alle andre forhold, der udgør eller kan blive opfattet som en interessekonflikt. Det er forbløffende, at redaktørpanelet og ikke mindst Anja Pinborg, som personligt er medlem af ICMJE, ikke er bekendt med disse forhold.

Jeg skrev i 2014 en artikel til Videnskab.dk om forskellige interessekonflikter, der kan skævvride forskning i ikketerapeutisk drengeomskæring og de helbredsmæssige og seksuelle langtidskonsekvenser, som denne medicinsk unødvendige og dermed lægeetisk problematiske operation kan have [5]. Pinborg et al’s snævre fokus på økonomiske interessekonflikter afspejler redaktørpanelets sympatiske, men desværre naive blindhed over for det faktum, at religiøst, kulturelt eller andet ikkemonetært personligt bias i forhold til drengeomskæringsproblemet ofte udgør en alvorlig trussel mod omskæringsartiklers videnskabelige troværdighed.

Tillid

Religiøse forskere skal naturligvis ikke deklarere deres specifikke religiøse ståsted. I den konkrete sammenhæng [2], hvor en forskergruppe med en førsteforfatter, der selv offentligt har oplyst, at hans religion er »Jewish«, indsendte en artikel om omskærings seksuelle langtidskonsekvenser, kunne førsteforfatteren – helt uden at nævne sin religion – have oplyst følgende under punkt 5 i ICMJE-formularen: »The first author considers it to be a parental right to circumcise healthy male children for cultural, religious or other non-medical reasons« eller en anden tekst, der beskriver hans personlige holdning i omskæringsspørgsmålet. På denne måde kunne førsteforfatteren have spillet med åbne kort og undgået kritik af den manglende konfliktdeklarering. Men det havde naturligvis ikke ændret et komma i den videnskabelige kritik af forfatternes misbrug af artikler om voksenomskæring til at forplumre den aktuelle debat om drengeomskæring [3].

Jeg er naturligvis enig med Pinborg et al i, at vi bør stræbe efter »et system, som beror på tillid og ikke på mistillid« [1]. Ifølge ICMJE gælder følgende: »Public trust in the scientific process and the credibility of published articles depend in part on how transparently conflicts of interest are handled during the planning, implementation, writing, peer review, editing, and publication of scientific work« [4]. Fyldestgørende deklarering af alle relevante, potentielle interessekonflikter er med andre ord et centralt værktøj til sikring af offentlighedens tillid til den videnskabelige proces og de resulterende artiklers troværdighed.