Skip to main content

Deling af forskningsresultater på sociale medier

Det er på tide, at forskeruddannelser og forskningsinstitutioner tager sociale medier seriøst som en del af moderne videnskabsformidling med obligatoriske kurser i digital kommunikation og sociale medier, skriver Andreas Pihl og Milan Mohammad i debatindlæg.

Andreas Pihl, læge, forfatter, medicinsk leder, Roche Diagnostics, & Milan Mohammad, læge, Amager og Hvidovre Hospital, samt TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet. Foto: Claus Boesen

Af Andreas Pihl, læge, forfatter, medicinsk leder, Roche Diagnostics, & Milan Mohammad, læge, Amager og Hvidovre Hospital, samt TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

20. jan. 2025
4 min.

Deling af forskningsresultater på sociale medier er en essentiel del af forskningskommunikationen og ikke blot blot et supplement til konferencer og tidsskrifter. Allerede i 2017 kunne vi læse i Ugeskrift for Læger, at sociale medier udfordrer de traditionelle måder at vurdere forskningens betydning på, såsom antal citationer, H-index og impact factor [1]. På platforme som X, LinkedIn og Bluesky deles og diskuteres videnskabelig forskning globalt i realtid med både forskere, beslutningstagere, institutioner og den almene borger. Netop forskerne selv skal i spil, da deres deling, kommentering og diskussion af egne resultater giver platformene faglig tyngde og modvirker misbrug.

Forskere bliver vurderet på antallet af publikationer samt citationer. En af de vigtigste måder at øge antallet af citationer på er at nå ud til en bredere målgruppe, da man naturligvis kun kan citere artikler, man er opmærksom på. Antallet af citationer kan sågar være et resultat af synlighed frem for kvalitet [2]. En nylig journalistisk artikel i Nature [3] fremhæver, hvordan mediet Bluesky giver forskere mulighed for at dele deres resultater direkte med et bredt publikum uden de begrænsninger, som traditionelle tidsskrifter eller netværk ofte indebærer. Samtidig er der en tendens til, at forskning, der deles på sociale medier, får højere grad af engagement i form af læsere, downloads og potentielt flere citationer [4].

Det er vigtigt, at forskere er aktivt opmærksomme på, hvordan og hvor deres artikler deles, samt deres egen rolle i processen. Synlighed betyder noget.Andreas Pihl, læge, forfatter, medicinsk leder, Roche Diagnostics, & Milan Mohammad, læge, Amager og Hvidovre Hospital, samt TrygFondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

Det er heller ikke gået tidsskrifternes næse forbi. Publicerede artikler får oftest tilknyttet en »Altmetric-score«, som er et mål for, hvor meget opmærksomhed en videnskabelig artikel har fået på forskellige platforme og medier, især uden for traditionelle akademiske kanaler. Det er altså et konkret værktøj, som giver forskere, institutioner og udgivere en idé om, hvordan en artikel bliver modtaget i den bredere offentlighed og uden for det akademiske miljø.

Det er vigtigt, at forskere er aktivt opmærksomme på, hvordan og hvor deres artikler deles, samt deres egen rolle i processen. Synlighed betyder noget. Når forskning deles aktivt, øges chancen for, at den bliver opdaget og brugt – ikke kun af andre forskere, men også af politikere, patienter og fonde, der skal træffe beslutninger om forskningsfinansiering. Det øger også risikoen for, at resultaterne kan blive misbrugt i et forsøg på at sprede misinformation, hvilket er en anden årsag til, at forskere bør være til stede på sociale medier. Sociale medier er et supplement til den akademiske proces, hvor idéer kan testes, feedback kan indsamles, og netværk kan styrkes i et åbent forum – alt sammen med potentiale til at øge forskningens gennemslagskraft.

Det kræver uddannelse at bruge sociale medier optimalt til at formidle videnskab i øjenhøjde uden at gå på kompromis med fagligheden. Forskere skal derfor lære at balancere præcision og tilgængelighed under hensyntagen til platformenes dynamikker – fra algoritmernes prioriteringer til risikoen for misforståelser eller fejlciteringer. Et opslag kræver planlægning og viden om, hvordan man beskriver sine resultater, måske med et begrænset antal tegn, og noget tyder på, at et mere personligt opslag er at foretrække [5]. Uden denne viden risikerer man, at væsentlig forskning drukner i informationsstrømmen eller ikke når de rette målgrupper.

Det er derfor på tide, at forskeruddannelser og forskningsinstitutioner tager sociale medier seriøst som en del af moderne videnskabsformidling via obligatoriske kurser i digital kommunikation og sociale medier. Dette vil ikke kun styrke forskernes individuelle profiler, men også øge synligheden og anvendeligheden af den forskning, der udføres i Danmark. Flere fonde lægger vægt på, at forskerne formidler forskningsresultater til en bredere offentlighed. For os som læger og forskere er det på tide at se sociale medier som mere end en platform for selfies og meningsudvekslinger. Det er et værktøj, der bringer dansk forskning længere ud i verden til den brede offentlighed, der ikke er med til konferencer og årsmøder. Så næste gang, du har en ny artikel, skal du overveje at dele det på platforme som Bluesky eller LinkedIn.

Referencer

Jensen KK. Sociale medier som lægefagligt værktøj. ugeskriftet.dk/videnskab/sociale-medier-som-laegefagligt-vaerktoj. Ugeskr Læger 2017;179:V04170312

Marashi SA, Hosseini-Nami SMA, Alishah K et al. Impact of Wikipedia on citation trends. EXCLI J. 2013;12:15-9

Mallapaty S. ‘A place of joy’: why scientists are joining the rush to Bluesky. www.nature.com/articles/d41586-024-03784-6

Özkent Y. Social media usage to share information in communication journals: An analysis of social media activity and article citations. PLoS One. 2022;17(2):e0263725. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0263725

Tapper EB, Mirabella R, Walicki JJ, Banales JM. Optimizing the use of twitter for research dissemination: the "Three Facts and a Story" randomized-controlled trial. J Hepatol. 2021;75(2):271-274. https://doi.org/10.1016/j.jhep.2021.05.020