Delirium hos kritisk syge børn

Vi har med stor interesse læst vores kollegaers statusartikel, »Redskaber til deliriumscreening« [1]. Artiklen sætter generelt fokus på organisk delirium, navnlig deliriumscreeningsinstrumenter, hvis betegnelser er oversat til dansk.

I artiklen berøres også deliriumscreeningsredskaber til børn, som vi gerne i dette debatindlæg vil præcisere og uddybe yderligere.

Børn og unge indlagt på en intensivafdeling oplever ubehag, stress og angst, hvor sædvanlige rytmer og rutiner afbrydes. Dette sammenholdt med en livstruende somatisk tilstand kan bidrage til udvikling af delirium.

Sophia Observation withdrawal Symptom scale and Pediatric Delirium (SOS-PD) er et deliriumscreeningsredskab, der er oversat og valideret i en dansk kontekst til kritisk syge børn i alderen 3 måneder til 18 år [2]. Redskabet kan både identificere delirium og iatrogene abstinenser. Sygeplejerskers SOS-PD-screeninger er nyligt blevet valideret med en børne- og ungdomspsykiatrisk diagnostisk vurdering hos 141 børn indlagt på fem forskellige intensivafdelinger på Rigshospitalet.

Undersøgelsen fandt en nøjagtighed på 94% og en prævalens på 21% [2]. Undersøgelser viser, at de yngste børn under to år, børn med hjertesygdomme, børn i respiratorbehandling, børn med iatrogene abstinenser og smerter samt børn med svære udviklingsforstyrrelser har øget risiko for udvikling af delirium.

Symptomerne på delirium er overlappende med andre tilstande såsom smerter, iatrogene abstinenser og undersedation, hvorfor det er vigtigt at screene barnet regelmæssigt.

Undersøgelser viser, at den hyppigste type af delirium hos børn er den hypoaktive. Denne type kan let overses, hvis ikke barnet screenes, da barnet kan fremtræde tilbagetrukket, stille og apatisk. Det oversatte SOS-PD-screeningsredskab kan findes på https://www.comfortassessment.nl/web/index.php/instruments/sos-pediatric-delirium-sos-pd/.

Foruden SOS-PD-screeningsredskabet findes der yderligere to danskoversatte deliriumredskaber til børn, The Cornell Assessment of Pediatric Delirium (CAPD) og Pediatric Anesthesia Emergence Delirium Scale (PAED). CAPD er ligesom SOS-PD et observationsredskab, hvor barnet observeres over fire timer og kan identificere delirium hos kritisk syge børn/unge i alderen 0-21 år [3]. PAED er ligeledes et observationsredskab, der kan identificere opvågningsdelirium hos børn/unge i alderen 0-21 år [4].

Delirium hos børn har ikke været et område, der har haft stort fokus i Danmark før nu. Det er velkendt, at implementering af deliriumscreeningsredskaber kan være svært i en travl klinisk hverdag, hvorfor tværfaglig undervisning og samarbejde er essentielt. Det giver mening for sygeplejersken at screene barnet for delirium, når problemstillingen tages op til stuegang, og at der lægges en fælles strategi for forebyggelse og behandling. Nonfarmakologisk forebyggelse og behandling, såsom planlægning af døgnstruktur, passende belysning i forhold til tidspunkt på dagen, at undgå høj tale på stuen, at tilbyde kendte sovegenstande eller musik samt inddragelse af forældre i plejen og behandlingen af barnet anbefales af internationale eksperter i flere studier og guidelines. Adspurgte forældre oplever, at disse nonfarmakologiske tiltag kan give intuitiv mening, hvis de leveres individuelt og tilpasses deres barn og familie [5].

Når barnet fremtræder med deliriumsymptomer, oplever forældre, at deres barn reagerer anderledes mentalt, end de plejer, og forældrene observerer subtile og manifeste ændringer hos deres barn. Dette medfører angst og bekymring for langsigtede konsekvenser som f.eks. frygten for hjerneskade [5].

De langsigtede konsekvenser af delirium i forhold til mental sundhed hos børn og deres familier er sparsomt undersøgt. Vores erfaring er, at forløbet med delirium og hallucinatoriske oplevelser kan påvirke barnet og forældrene efterfølgende [5].