Den færøske befolkning skal hel-genomsekventeres – demokratisk projekt?

På Færøerne er man ved at planlægge et projekt (FarGen-projektet), hvor man ønsker at helgenomsekventere hele befolkningen. Jeg har ikke kunnet finde nogen form for arbejdsdokumenter, protokol eller lignende ved søgninger på internettet. FarGen har ingen hjemmeside. Ved at google FarGen har jeg blot fundet en række overskrifter, hvor FarGen direktøren Bogi Eliasen (BE) udtaler sig positivt [1-4]. Ved søgning har jeg kun fundet et enkelt indlæg af mere kritisk karakter [5].

Så vidt jeg er orienteret, er FarGen-projektet og BE finansieret af det færøske sundhedsministerium. Jeg har været nødt til at tilegne mig information ved at møde op på de få offentlige møder, der har været om projektet, mens jeg har kendt til det. Med repræsentanter fra biotekfirmaet Illumina blev FarGen præsenteret i Tórshavn i 2011. Et argument for projektet der blev nævnt, var at de færøske kirker og menigheder havde accepteret projektet. Efteråret 2012 holdt FarGen en konference, hvor Illumina var repræsenteret blandt talerne og i Scientific Board. Ved dette møde blev projektet af BE præsenteret som et demokratisk projekt. Spurgt om, hvorledes gensekventering kan være et demokratisk projekt, svarede BE, at det faktum, at alle borgere har mulighed for at blive helgenomsekventeret, er det demokratiske aspekt.

Ved et møde uafhængigt af FarGen i februar 2013 fik jeg for første gang præsenteret den videnskabelige ansvarlige som overlæge Pál Weihe (PW) fra det færøske sundhedssystem. Mig bekendt er klinikere på Færøerne ikke blevet hørt om dette vidtfavnende projekt. Da der ikke foreligger offentlige tilgængelige arbejdspapirer, kendes der heller ikke til forskningsaspektet i studiet. Det, jeg har hørt ved offentlige præsentationer, er, at der ikke er nogen hypotese i udgangspunktet. Forsøgsdeltagerne skal i princippet kun sige ja til at blive sekventeret. Forskere vil så senere efter samtykke fra Etisk Komité igen kunne spørge helgenomsekventerede færinger, om man må bruge deres gendata.

Som kliniker, forsker og som almindelig færøsk borger føler jeg det bekymrende, at man ikke har en åben transparent linje ved gennemførelsen af sådan et radikalt projekt. Jeg finder det problematisk, at et privat firma er direkte involveret i projektet inklusive deltagelse i Scientific Board. Interessekonflikter og økonomiske incitamenter fremlægges ikke offentligt, til trods for at det er et offentligt finansieret projekt på nuværende tidspunkt.

Disse kritikpunkter har jeg selv konfronteret BE og PW med uden at få nogen svar. Dette finder jeg bekymrende i et stort genetisk projekt, som foreløbigt er finansieret af offentlige færøske midler fra det færøske sundhedsministerium, hvor planen er, at hele den færøske befolkning skal bidrage med deres komplette genom.

Interessekonflikter: ingen

Litteratur

> Svar: Sundhedsvæsenet må forholde sig til sekventeringsteknologien

Foranlediget af overlæge Gainis læserbrev, vil jeg bruge anledningen til kort at beskrive den historiske baggrund for projektet FarGen. Den islandske virksomhed DeCode henvendte sig i 1998 til det færøske sundhedsvæsen med anmodning om samarbejde. Forhandlingerne blev ført af mig, dengang i min egenskab af lægelig direktør for sygehusvæsenet. Samarbejdet blev dog aldrig etableret, men efter en omfattende debat om genetisk forskning vedtog Lagtinget i 2005 en lov om en genetisk biobank for Færøerne. Siden sin grundlæggelse har denne institution været medvirkende til adskillige forskningsprojekter og har desuden investeret i en genealogisk database over hele den færøske befolkning flere hundrede år tilbage i tiden. Som en støtteforanstaltning til biobanken anmodede Sundhedsministeriet i 2006 undertegnede forskningsaktive overlæge om at lede en enhed for forskning og udvikling. Opgaven har jeg blandt andet løftet ved at tage initiativ til FarGen-projektet sammen med cand.scient.pol. Bogi Eliassen. I ansøgningen til Videnskabsetisk Komité er undertegnede projektleder, og den administrerende overlæge på medicinsk afdeling er klinisk ansvarlig. Projektet har nu på tredje år været på den færøske finanslov.

Baggrunden for projektet er det faktum, at sekventeringsteknologien er ved at blive så billig og hurtig, at sundshedsvæsenet er nødt til at forholde sig til, hvordan vi på bedste måde bruger denne teknologi til gavn for vores patienter og for forskningen. I det forberedende arbejde er det lykkedes at sammensætte et rådgivende udvalg af internationale velanskrevne forskere: Paul Flicek fra European Bioinformatic Institute (EBI), Gilean McVean, Oxford University, James Lupski og Richard Gibbs fra Baylor College i Houston, Texas, samt David Bentley fra Illumina. Der er dog ingen aftaler eller bindinger imellem FarGen og Illumina af nogen art.

FarGen-projektet går i korthed ud på at tilbyde sekventering til alle færinger, som måtte ønske det. De sekventerede data bliver gemt i biobanken, men kun læst i forbindelse med konkrete videnskabelige projekter eller ved en specifik forespørgsel fra en kliniker i det færøske sundhedsvæsen. Hvert enkelt videnskabeligt projekt, som bruger disse data, skal indhente de sædvanlige godkendelser fra Datatilsynet, Videnskabsetisk Komité og fra den særlige færøske genetiske biobank. Det er nu vores håb, at vi snart kan påbegynde DNA-sekventering i den offentligt finansierede, nye forskerpark i Thorshavn.

Det undrer mig, at min kollega S. Gaini føler sig underinformeret i lyset af alle de møder, vi har haft om projektet, men vi vil så forsøge at rode bod på dette ved at etablere en særlig hjemmeside for projektet.

Overlæge Pál Weihe, Afdeling for Arbejdsmedicin og Folkesundhed, Færøernes Sygehusvæsen. E-mail: pal@health.fo

Interessekonflikter: Medlem af bestyrelsen i Amplexa Genetics A/S i Odense.

> Svar: Genomprojektet er stadig en vision

På Færøerne er man ved at planlægge et projekt (FarGen-projektet), hvor man ønsker at helgenomsekventere hele befolkningen. Projektet er stadig en vision og foreløbig i planlægningsfasen.

Vi er bevidste om, at grundig information, dialog og inddragelse er forudsætningen for, at vi på Færøerne kan skabe en åben transparent linje ved eventuel gennemførelse af sådan et radikalt projekt.

Dette informationsarbejde er påbegyndt, bl.a. da det færøske Sundhedsministerium sammen med den færøske Biobank i februar måned i år arrangerede et offentlig debat- og lanceringsmøde om etiske dilemmaer ved genomundersøgelser i diagnostik og forskning. Foredragsholderne var eksperter fra Danmark og Island, og mødet var baseret på et tilsvarende debat- og lanceringsmøde i Landstingssalen på Christiansborg om etiske dilemmaer ved genomundersøgelser i diagnostik, forskning og direkte til forbrugeren, som Det Etiske Råd i Danmark arrangerede i november i København.

Informationsarbejdet vil forsætte i dette år med flere debatmøder.

Genetisk forskning på færøsk materiale er omfattet af den færøske lov om forskning i humangener (Genloven) [1]. Ud over dette er de danske love: lov om videnskabsetisk komitésystem [2] og lov om patienters retsstilling [3] gældende på Færøerne. Lov om videnskabsetisk komitésystem opretter en regional færøsk videnskabsetisk komité på Færøerne, der virker på samme måde som de danske regionale videnskabsetiske komitéer.

Det er helt klart, at gældende lovgivning for forskning inden genetik med materiale fra færinger sikrer, at sådan forskning skal, og kan kun, foregå efter at forskningsprojektet er godkendt af den færøske videnskabsetiske komité, og efter at der er indhentet informeret samtykke i henhold til lov om patienters retsstilling.

Som sagt er FarGen-projektet endnu i planlægningsfasen. Hvordan udfaldet af projektet bliver, er stadig ikke klart. Færøske borgeres betænkeligheder og ønsker kommer helt klart til at have indvirkning på den endelige udformning af projektet i tillæg til evt. pålæg fra den færøske videnskabsetiske komité.

Departementchef Turid Arge, Sundhedsministeriet, Færøerne. Email: Turid.arge@hmr.fo

Interessekonflikter: ingen

Læs også statusartiklen »Genomsekventering – klinisk anvendelse« på s. 818

Litteratur

Ll. nr. 62 frá 17. mai 2005 um gransking í mannaílegum (ílegulógin) (færøsk lov).
Anordning nr. 862 af 30. november 1999 om ikrafttræden for Færøerne af lov om et videnskabsetisk komitésystem og behandling af biomedicinske forskningsprojekter (dansk anordning).
Anordning nr. 827 af 30. september 2002 om ikrafttræden for Færøerne af lov om patienters retsstilling (dansk anordning)