Når læger i Danmark aflægger lægeløftet, forpligter de sig til at bruge deres kundskaber med flid og omhu til samfundets og deres medmenneskers gavn. I vores generation kan samfundet ikke blot betragtes som det danske samfund, for vi er nu - mere end nogensinde tidligere - også medlemmer af verdenssamfundet.
Set i det lys har vi som læger en lægeetisk forpligtelse til at hjælpe nødlidende såvel inden for som uden for landets grænser.
Vi må fastholde fokus på lægers sociale ansvarlighed, og at dette også inkluderer humanitært arbejde i ulande og krigszoner. Den gode læge må i nationale og internationale fora appellere til, at vi alle har et globalt ansvar, der inkluderer humanitære indsatser i verdens katastrofeområder.
Denne appel må er også målrettet til myndigheder og sundhedspolitikere, så deres blik kan løftes ud over verden for at opnå, at danske læger kan få orlov til eksempelvis at yde humanitær hjælp uden for landets grænser. Jeg har direkte forespurgt indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen om muligheden for at få indført en landsdækkende orlovspolitik for læger og fået svar tilbage om, at dette er et anliggende imellem de lægelige fagforeninger og amterne. Faktisk er H:S Rigshospitalet det eneste hospital i Danmark, hvor man har en formuleret positiv politik i forhold til lægers mulighed for humanitær orlov.
Nye toner inden for pointsystemet til speciallægeuddannelsen har lydt, og det er nu muligt at opnå point inden for flere specialer, f.eks. pædiatri, gynækologi og obstetrik samt infektionsmedicin. Men vi mangler stadig mange specialer samt en overordnet positiv og politisk holdning til muligheden for humanitær orlov.
Der skal en holdningsændring til, således at læger ikke blot skal opmuntres til, men også rent karrieremæssigt bakkes op af deres arbejdsgivere, når de påtager sig at redde liv og mindske menneskelig lidelse rundt omkring i verden.
Lægeløftet er universelt og respekterer ikke landegrænser. Det bør vi som gode læger tage med i vore overvejelser og holdninger.