Den gode og den onde recovery

Tak til både lektor, dr.med. Hanne Colding [1] og sociolog John Aggergaard Larsen [2] for deres kommentar til vores tidligere kritiske indlæg om recovery [3]. Ingen af de to debatører synes at have indvendinger mod vores påstand om, at recovery er rettet mod skizofreni, og denne sygdom er i fokus i begges kommentar. Begrebet har altså kun relevans ved denne lidelse og ikke ved andre alvorlige psykiatriske lidelser såsom depression, bipolar sygdom, OCD, anoreksi og alkoholisme.

Hanne Colding mener ikke, at recovery er en modpol til den lægevidenskabelige tilgang til psykiatri, og i bund og grund er hun positiv over for psykiatrien som et lægevidenskabeligt speciale. Vi kan til fulde støtte at patienterne medicineres korrekt, at CYP-testen og kognitiv adfærdsterapi bliver standardbehandling, at hospitalspsykiatrien og social- psykiatrien samarbejder, og at patienterne aktivt understøttes i at komme sig. Og vi kan garantere Hanne Colding, at vi ikke tager afstand fra nye tanker og ideer.

John Aggergaard Larsen synes til gengæld, at vores ønske om at fastholde psykiatrien som et medicinsk speciale forekommer »antagonistisk, arrogant og reduktionistisk«, og udtaler sig skråsikkert om, at denne holdning ikke er befordrende for psykiatriens samarbejde med andre faggrupper og instanser.

Hanne Colding står således som repræsentant for den benigne form for recovery, hvor det tilstræbes, at vi inden for rammerne af det nuværende psykiatriske system inddrager de pårørende i større udstrækning, giver patienterne håb, støtter dem i at leve så godt som muligt med deres sygdom, løbende overvejer om de kan klare sig med mindre medicin og ikke holder dem indlagt for længe. Med andre ord at læger, psykologer og andre faggrupper inden for psykiatrien løbende arbejder for, at den psykiatriske behandling ved skizofreni forbedres, og at samarbejdet med botilbud og væresteder - det som med et moderne ord kaldes socialpsykiatrien - styrkes.

I skarp kontrast findes der en anden recovery repræsenteret ved John Aggergaard Larsen, som lægger sig tæt op ad den antipsykiatriske bevægelse der havde vind i sejlene i 1960'erne og 1970'erne [4]. Sindssygdom blev anset for at være en sund reaktion på et sygt samfund, og skizofreni blev betragtet som et resultat af et dårligt mor-barn-forhold. For os som ønsker at fastholde psykiatri som et lægevidenskabeligt fag (og for vores patienter), må denne recovery form anses for malign.

Vi kan således betragte recovery som et spektrum begreb inden for skizofrenibehandlingen med en pro- og en anti-psykiatrisk pol. Den fremtidige debat vil vinde ved, at man fra starten melder ud i hvilken ende af spektret, man holdningsmæssigt befinder sig. I førstnævnte tilfælde kan man i stedet bruge begrebet rehabilitering.