Den hvide magt

»Den hvide magt« på DR1 onsdag den 28. april var en underholdningsudsendelse med brug af de virkemidler, der underbygger dramaet og rollefordelingen. Det er spektakulært, når en samlet flok ulykkelige patienter i en handicapbus (skønt alle selvhjulpne) opsøger medicinaldirektøren og retfærdigheden. Denne Bad Guy afviste forståeligt at diskutere enkeltsager i plenum. Vi forstod hen ad vejen, at det kun var DR's medarbejder, der havde en mødeaftale. Patientgruppen var kun med for fotografens skyld. Misbrugt i en højere sags tjeneste. Jeg havde gerne nøjedes med de smukke billeder over Storebælt. Så kunne medicinaldirektøren også have sat sin stålgrå hårpragt i fred.

Rundturen hos bestyrerne af nogle kliniske databaser, der pligtskyldigt afviste at identificere persondata, bragte temaerne information, kvalitet og åbenhed på banen. Det opdagede journalisten imidlertid ikke. Det handlede kun om at udstille broderskabets lukkethed. Databaserne er jo typisk opbygget på frivillig basis og med et andet sigte, end der nu efterspørges. Man mindes debatten om patienternes adgang til journalindsigt. Lægernes betænkelighed dengang og lige så selvfølgelige accept i dag. Næste kapitel i den historie er åbne databaser. Med eller uden lægernes medvirken. Forhåbentlig med for at kvalificere materialet.

En amerikansk stjernekirurg fra Pennsylvania bekræftede udviklingen, og at han var lidt mere omhyggelig nu. Vi fik dog ikke svar på, om han derfor sorterer i sine patienter.

To patienthistorier fra Viborg, om en sygdom med høj mortalitet, og interview med den administrerende overlæge efterlod flere spørgsmål end svar: Var der et reelt kvalitetsproblem, eller var patienterne uhelbredeligt syge? Hvad med patientinformationen? Hvad med hele organisationen, rutinen, oplæringen og teamworket, når og hvis patientvolumen er lavt?

Det er dokumenteret, at en fremragende kirurg ikke kan redde et dårligt teamarbejde og deraf følgende dårligt patientforløb, hvorimod et velfungerende teamarbejde kan kompensere for megen ufuldstændig kirurgi.

Hvis den i udsendelsen udhængte øjenlæge havde så store kvalitetsproblemer med sine operationer, som udsendelsen antyder, har systemet et problem. De ulykkelige patienter er senere set af andre læger, der burde gribe ind i stedet for at tie og agere gedulgt i misforstået kollegialitet. Det danske sundhedsvæsen har et kommunikationsproblem.

Det er ingen kunst at samle enkeltsager.

Under al udsendelsens følelsesporno lå imidlertid nogle yderst relevante og aktuelle temaer, som udsendelsens tilrettelægger desværre aldrig for alvor fik taget hånd om:

Kvalitetsspørgsmålet. Åbenheden. Informationen. Organisationen. System kontra individ.

Derfor blev udsendelsen blot endnu et afsnit i føljetonen Good Guys - Bad Guys . Det hvidkitlede broderskab.

Det var egentlig en skam.

Udsendelse på DR1 den 28. april 2004 i serien: Magtens billeder