Den planlagte lægemangel

Vi har de senere år observeret en vis lægemangel. Noget af denne lægemangel kunne skyldes en øget optagelse af især svenske studerende på studiet [1], medens den populære ph.d.-ordning ligeledes kunne have en vis betydning. Disse forhold blev i 2003 belyst gennem et omfattende analysearbejde udført af Sundhedsstyrelsen [2]. Formålet med dette korte indlæg et at opdatere tendenserne inden for området.

De faktuelle tal er yderst velvilligt stillet til rådighed af følgende offentlige institutioner, der alle takkes: Dekanerne på de tre sundhedsvidenskabelige fakulteter, Ansvarshavende aktuar, Lægernes Pensionskasse og Sundhedsstyrelsen, Afdelingen for Sundhedsstatistik.

Den lægelige arbejdsstyrke

Ifølge Sundhedsstyrelsen udgjorde antallet af læger til rådighed for arbejdsmarkedet og med bopæl i Danmark primo 2003 18.081 personer. Dette tal passer nogenlunde med data fra Lægernes Pensionskasse (LP), der opgiver i alt 20.515 ikkepensionerede medlemmer, inkluderende ca. 2.000 »hvilende« medlemmer og 665 »opsparingsmedlemmer« (Tabel 1 ).

Af Tabel 1 fremgår ligeledes, at gennemsnitsalderen for indgang i Lægernes Pensionskasse var 31,8 år. Gennemsnits-alderen for alderspensionering var høj, nemlig 65,8 år.

Gennemsnitsalderen for indgang i LP kan være påvirket af ældre udenlandske eller fra udlandet hjemvendte lægers indtræden i moden alder. Da alle kandidater ved første ansættelse registreres i LP, kan man dog tvangsfrit sætte gennemsnitsalderen for danskuddannede lægers indtræden på arbejdsmarkedet til mindst 30 år. Det skal understreges, at også ph.d.-studerende optages i LP ved første ansættelse. Under hensyntagen til invalidepensionering og dødsfald kan gennemsnitsalderen for udtræden af det lægelige arbejdsmarked sættes til ca. 61 år.

Kandidatproduktion

I 2004 erhvervede 793 den lægevidenskabelige embedseksamen (Tabel 2 ). Samme år blev 1.083 personer optaget på lægestudierne i Danmark. Andelen af norske statsborgere blandt disse to grupper var uforandret ca. 4%. Derimod steg andelen af svenske statsborgere fra stort set nul til ca. 16%. Andelen af øvrige udlændinge var uden praktisk betydning.

På Københavns Universitet fordelte andelen af personer, der i 2004 ophørte med studiet, sig på følgende vis: 2,4% blandt norske, 2,2% blandt danske studerende og 8,8% blandt svenske.

Der var i alt 920 personer indskrevet på ph.d.-uddannelsen. Af disse var ca. halvdelen cand.med.er. I alt 206 personer erhvervede ph.d.-graden, og af disse var 145 cand. med.er.

Det kan yderligere udledes, at 145/793=18,3% af en årgang erhverver en ph.d.-grad.

Diskussion

Prognoser for det lægelige arbejdsmarked kræver dels en omfattende demografisk modellering, dels en række korrekte antagelser eller rettere gæt om det fremtidige arbejdsmarked. Et lille arbejde som det aktuelle kan dog også give enkelte interessante resultater. Mest bemærkelsesværdigt er, at den gennemsnitlige alder på kandidattidspunktet er relativt fremskreden, nemlig mindst 30 år. Dette tal forekommer umiddelbart for højt, men tidspunktet for indtræden i LP er formodentlig et ret nøjagtigt billede af den reelle kandidatalder.

I Sundhedsstyrelsens publikation anføres en igennem flere år uforandret kandidatalder på ca. 30 år. Det skal understreges, at Sundhedsstyrelsens antagelser bygger på indirekte data.

Den høje kandidatalder er et enestående, dansk kulturelt fænomen, som genfindes ved andre højere uddannelser. En nedsættelse af kandidatalderen ville give plads til både videnskabelig fordybelse og klinisk fornyelse (samt langt højere pensionsudbetaling).

De samlede data antyder meget bekvemt et gennemsnitligt lægeligt arbejdsliv på ca. 30 år, hvilket passer med tidligere antagelser [3]. De 30 års aktive tjeneste ligger formodentlig i den lave ende i en international sammenligning. Der kan ikke presses meget mere guld ud af de grånende læger!

En eventuel indsats til forlængelse af arbejdslivet kan således kun ske ved en sænkning af kandidatalderen.

Af Tabel 2 fremgår, at 503/18.081=2,8% af samtlige færdiguddannede læger til stadighed er beskæftiget med ph.d.-arbejde. Denne procentdel er ikke af afgørende betydning for den samlede lægelige arbejdsstyrke. Knap 20% af en årgang erhverver en ph.d.-grad. Dette tal bør ikke være højere, da dette, uden udsigt til yderligere videnskabelige landvindinger, ville medføre et uformelt, om end absurd, krav om ph.d.-uddannelse for optagelse i uddannelsesstilling.

Af tidligere artikler [1] og Tabel 2 ses, at tilstrømningen af svenske studerende til danske lægeskoler er et nyt fænomen. Det betyder også, at vi endnu ikke har set effekten af dette optag. Der synes at være et øget frafald blandt svenske studerende. Hvis svenske studerende desuden i stort omfang vender hjem efter kandidateksamen, vil denne andel mangle permanent i den danske klinik.

Det kunne ligne den planlagte lægemangel!

Baggrunden for fænomenet er en EU-aftale om fri og lige adgang til højere uddannelser i alle medlemslande. Ikke blot svenske, men borgere fra alle 25 EU-lande kan altså søge ind på danske universiteter. Det vil give problemer, når der ikke reelt er lige adgang. Det skattefinansierede danske uddannelsessystem er relativt åbent og med ret lave adgangskriterier. Den adgangsgivende danske gymnasiale uddannelse lider af krympende ambitioner. Lægeuddannelsen er i mange lande decideret elitær eller privatfinansieret. Dette kalder på andre løsninger, for eksempel en kvoteordning.