Den trojanske hest i sundhedsvæsenet

Sundhedsvæsenet er økonomisk i knæ, og vi venter i spænding på regeringens beslutning efter Sundhedsstrukturkommissionens rapport og de indkomne høringssvar.

I 2023 overskred Sjællands Universitetshospital (SUH) budgettet, så udgifterne i år skal nedbringes med 350 mio. kr., svarende til 7% af de samlede udgifter.

Supersygehusbyggerierne har massive budgetoverskridelser. Nyt Hospital Nordsjælland har overskredet med 43%, mens de i Nordjylland nøjes med 33%. Begge steder er byggeriet seks år forsinket.

Almen Praksis overskred i 2023 budgettet med 1,4%, det er første gang, det er sket, siden aftalen om økonomiloftet blev indført. I år har PLO allerede advaret om endnu en budgetoverskridelse og har anbefalet at dæmpe aktiviteten i almen praksis – vel at mærke de aktiviteter, der skal sikre, at patienterne behandles på lavest mulige omkostningsniveau. I tillæg bliver danskerne ældre og får flere kroniske sygdomme, alt imens vi bliver færre i den arbejdsdygtige alder.

Mistrivslen i samfundet er stigende både blandt børn og voksne, og uligheden i sundhed vokser. Vi bruger diagnoser som vejvisere og Wegovy for at bevare illusionen af kontrol. Samtidig har vi lægemangel i store dele af samfundet, men især hvor behovet er størst.

En kedelig konsekvens er, at befolkningens tillid til det offentlige forsvinder. Denne mistillid bærer ved til et stigende behov for kontrol fra myndighedernes side. Billedligt talt ansætter vi flere kuske til at piske den samme hest, resultatet er dyrt, men lidet effektivt.

Hvad mistilliden desværre også forårsager, er en øget anvendelse af sundhedsforsikringer og ydelser i den private sundhedssektor.

Flere læger i det private har øjnet en god forretning i befolkningens angst for at overse sygdom og tilbyder nu omfattende helbredstjek og helkrops-MR-skanninger til mennesker uden symptomer. Dette på trods af at store undersøgelser har vist, at helbredstjek til raske ikke har nogen gavnlig effekt. Det umiddelbart skudsikre argument er, at det er bedre at forebygge end at helbrede, men kan man undersøge sig til forebyggelse? 
I Holland er rutinemæssige helkrops-MR-skanninger forbudt, netop fordi forskning tyder på, at de kan lede til unødvendige og i nogle tilfælde skadelige behandlinger og yderligere undersøgelser af benigne eller helt ubetydelige fund.

Måske er disse omfattende helbredstjek potentielt lige så farlige for vores sundhedssystem som Odysseus’ hest var for trojanerne? En gruppe mennesker, der på overfladen har fået en række selvbetalte undersøgelser, som ender med at sprede sig i det offentlige velfærdssystem som de græske soldater i Troja. På den måde kommer raske menneskers bekymringer og mistillid til at drive en række meget bekostelige undersøgelser og behandlinger, hvor 30% beviseligt vil være ligegyldige, og 10% vil være direkte skadelige.

Så – kære regering, mon ikke det er på tide at se på evidensen frem for pengepungen?