Skip to main content

»Denmark's wonder and Sweden's problem«

Kommentator Liselotte Højgaard, lottepet@rh.dk

20. aug. 2010
2 min.

Fotos: Ugeskrift for Læger ogJørgen Ploug

Overskriften er provokerende og sakset fra tidsskriftet »Research Europe«. Den er skrevet, fordi Sverige har faldende citationer pr. videnskabelig artikel, trods mange forskningsmidler, mens Danmark er nr. 4 efter Schweiz, USA og Holland.

Sundhedsvidenskab er det største forskningsområde i Danmark, og den klinisk forskning står for mere end halvdelen. Den har været velfungerende: aktuelt er vi nr. 2 på listen over antal kliniske artikler pr. indbygger. Medicinalindustrien i Danmark rapporterer imidlertid om, at hospitalerne nu siger nej til at deltage i klinisk forskning, fordi bureaukratiet er vokset, infrastruktur til forskning mangler, og kravene om effektivitet i patientbehandlingen har førsteprioritet. Det bør tages alvorligt, da det betyder, at den fine position, som Danmark har, er truet på længere sigt (der går jo en vis tid fra ide, protokol og projekt til publikation og citationer).

Lif og Novo Nordisk siger aktuelt, at den frie forskning i Danmark bør styrkes. Danmarks Forskningspolitiske Råd har meldt dette ud hvert år i de seneste seks år, hvor jeg har været medlem. Nedton det strategiske »fra forskning til faktura« og opprioriter den fri forskerinitierede forskning. På min ønskeseddel står: pulje til klinisk forskning, styrket infrastruktur, delestillinger og forskningstid i klinikken.

Internationalt har EMRC, sammenslutningen af de medicinske forskningsråd i Europa, som jeg er formand for, udarbejdet en fremtidsrapport, »Investigater Driven Clinical Trials«, hvor en bred kreds af beslutningstagere fra europæisk forskningspolitik, anbefaler: 1) finansiering af klinisk forskning initieret af forskere, 2) bedre uddannelse af forskere og bedre designede forskningsprojekter, og 3) reduktion af bureaukratiet ved klinisk forskning.

Bureaukratiet nævnes i Nature, BMJ og Lancet som den vigtigste årsag til, at klinisk forskning er skrantende. EMRC-rapporten har som noget nyt medført, at 30% af EU's rammeprogram på sundhedsområdet nu er til klinisk forskning. Det udskældte kliniske direktiv fra 2001 skal vi hjælpe med at skrive om, og OECD har vedtaget et »Global Science Forum« om klinisk forskning for at styrke området globalt. Der er således håb om en reduktion af bureaukratiet.

Danmark kunne gå foran og reducere bureaukratiet med en »koordineret tilmelding« med én fælles anmeldelse af nye forskningsprojekter til Etisk Komite, Datatilsynet, Lægemiddelstyrelsen, Eudra CT og clinicaltrials.gov. I 2012 har Danmark formandskabet for EU, og den nye antibureaukratiforanstaltning kunne lanceres der til gavn for både forskning og industri - og dermed til gavn for patienterne.