Skip to main content

Depression og depressionsbehandling

Læge Bjarne Hansen, Frederiksberg. E-mail: bgh@dadlnet.dk

1. nov. 2005
3 min.

Kampen mellem københavner- og århuspsykiaterne er interessant og på mange måder humoristisk. I et lille land som vores er det jo lidt underligt, at bølgerne kan komme til at gå så højt. Polemikken mellem Martin Lotz fra Bispebjerg og Per Vestergaard fra Århus viser en skræmmende mangel på perspektiv.

Det er korrekt, som Per Vestergaard skriver, at antidepressiva forebygger depressive episoder, men det er jo desværre først, når den første depressive fase har vist sig. Antidepressiva forebygger derimod ikke, at depressioner opstår, men er snarere med til at holde dem nede, medmindre man forestiller sig at tilsætte dem til f.eks. drikkevandet.

Man kan og bør gøre sig mange tanker om, hvad dette betyder. En af de bekymringer, som undertegnede kan have, er, at antidepressiva er med til at vedligeholde og måske endnu værre fremme en usund samfundsudvikling. Med dette in mente får begreberne efficacy og efficiency en hel anden betydning - i det store perspektiv.

Folkesygdomme er jo ikke alene udtryk for befolkningens genetiske load af forskellige kendte og ukendte kandidatgener, men er også afhængige af demografiske, sociologiske og økonomiske forhold.

Tænk blot på infektionssygdommene. Det er jo ikke penicillinet, der for alvor har gjort noget ved det problem, men snarere hygiejnen, ernæringen og samfundets velfærd i det hele taget. Men heller ikke dette er udtømmende al den stund, at det for længst er vist, at netop velfærd ligesom fattigdom kan være en prædiktor for den høje prævalens og incidens af flere livsstilssygdomme.

Uanset fremtidig forskning er det jo usandsynligt, at vi finder lægemidler, »the magic bullets«, der normaliserer hjernens funktion hos de syge.

Dette ikke for at underkende antidepressivas gavnlige effekt. Men de er langtfra altid løsningen. Ofte fastholder det den sygdomsramte i et uhensigtsmæssigt mønster, og vi skal ikke glemme, at historien har vist masser af eksempler på depressive mennesker, der har udrettet store bedrifter - ikke mindst hos polarforskeren, greve Eigil Knuth, hvis 100-års-fødselsdag vi netop har fejret, selvom han »kun« blev 93.

Depressioner har givetvis hos mange en gavnlig betydning, mens den hos andre kun er en plage. Men den sætter næsten altid nødvendigt spørgsmål ved vores måde at leve på.

Jeg kan kun give Martin Lotz ret i, at vi også må se på såvel biologiske og psykologiske langtidsvirkninger som sociologiske og samfundsmæssige forhold.

Det undrer mig imidlertid ikke, at antidepressiva virker over for flere forskellige tilstande, f.eks. depressioner, OCD og angst. Det er vel når alt kommer til alt tre sider af samme sag. Men det er jo en hel anden diskussion.

Jeg vil derfor opfordre østjyderne til at erindre deres højt besungne besindighed frem for at føre sig frem som et orakel, der mener at kende evige sandheder.

Som ansvarlig læge bør man netop se sygdomme i det store perspektiv, der tager alle de mange aspekter i betragtning. Ikke mindst offentligt at gøre opmærksom på mulige skadelige samfundsudviklinger. Samfundsudviklingen er for vigtig alene at overlade til politikerne. I det mindste bør det være vores pligt at være med til at give dem et så kvalificeret og nuanceret grundlag for at tage samfundsbetydende beslutninger som muligt.