Der er brug for flere uddannelsesstillinger i almen medicin – ikke færre!

Ugeskriftet bragte for nylig et interview med Marit Buccarella, som er chef for Lægelig Videreuddannelse i Region Sjælland. I interviewet forklarer hun, at regionen ønsker at reducere antallet af hoveduddannelsesstillinger i almen medicin, på trods af at regionen er hårdt plaget af mangel på praktiserende læger. Begrundelsen er, at en del af de opslåede stillinger i almen medicin i Region Sjælland ikke bliver besat.

Efter at have arbejdet intensivt med almenmedicinsk lægeuddannelse og lægedækning i mange år må jeg sige, at jeg er helt overbevist om, det vil være den helt gale vej at gå.

Der mangler praktiserende læger i hele landet, og problemet vil vokse sig større, hvis ikke vi gør, hvad vi kan, for både at rekruttere til og fastholde læger i almen praksis – herunder at få uddannet tilstrækkeligt med speciallæger i almen medicin.

Region Sjælland er den region, hvor tingene i disse år udvikler sig mest i den gale retning, og hvor der skal størst indsats til for at gøre det attraktivt at nedsætte sig som praktiserende læge i regionen. Men en forudsætning for at sikre lægedækning vil være, at der bliver uddannet tilstrækkeligt med speciallæger i almen medicin.

Almen medicin er det eneste speciale, hvor en del af uddannelsesforløbene ligger i »Vandkantsdanmark«, og derfor har der altid været en højere andel ubesatte uddannelsesstillinger, end vi ser i en del af de andre lægespecialer. Det kan ikke være anderledes. Selv om nogle forløb fra tid til anden er ubesatte, skal vi selvfølgelig opslå forløb i hele landet (bl.a. for at sikre, at læger med forkærlighed for svært rekrutterbare områder kan få stilling her), men så skal vi også acceptere, at der vil være ubesatte almenmedicinske uddannelsesforløb.

Den accept har tidligere manglet, og det er faktisk en af grundene til, at manglen på speciallæger i almen medicin er blevet så stor. For i årevis har man undladt at udvide antallet af uddannelsesstillinger i almen medicin i tilstrækkelig grad med den begrundelse, at der var ubesatte forløb.

Og selvfølgelig var der ubesatte forløb. For ud over den geografiske hurdle, der er særligt stor for almen medicin, så har man i årevis forsøgt at løse lægemanglen i udkantsområder ved at placere ekstra mange almenmedicinske uddannelsesforløb i netop de egne af landet, hvor der manglede flest praktiserende læger. I Videreuddannelsesregion Øst har man f.eks. i mange år haft forholdsmæssigt mange flere uddannelsesstillinger i Region Sjælland end i Region Hovedstaden. Så når Marit Bucarella ønsker sig mere af det, er det ligesom at gå tilbage til en fuser.

Vi skal hellere se at få uddannet almenmedicinere nok. Vi har ikke tid til at vente! Vi skal øge antallet af uddannelsesstillinger, og så kan vi fordele disse efter befolkningstallet; så ved vi, at langt de fleste bliver besat. Når vi så en dag har fået uddannet almenmedicinere nok, vil det i sig selv hjælpe på rekrutteringen af praktiserende læger også til områder, hvor der i dag er dårlig lægedækning, herunder Region Sjælland.

Men Region Sjælland er den region, der aktuelt har de største udfordringer. Uddannelses- og arbejdsmiljøet på sygehusene har ikke det bedste ry blandt yngre læger, og netop dette angives typisk som årsag til ikke at søge stillingerne i Region Sjælland. Heldigvis er regionen allerede i gang med et stærkt træk for at bedre disse forhold, og det er vigtigt, for ellers kommer vi ikke tilbage til forhold som i de gode gamle dage for 4-5 år siden, hvor der blot var enkelte ubesatte forløb i regionen.

Nyuddannede læger bor typisk i de større byer og har ofte kærester, ægtefæller og børn, der kan være svære at flytte rundt på. Jeg ved, at Region Sjælland i samarbejde med kommuner, erhvervsliv, PLO og andre gode kræfter arbejder aktivt for at skabe rammer for »det gode lægeliv«. Jeg håber og tror, de skeler til f.eks. Nordjylland, hvor man med en målrettet indsats har tiltrukket mange unge læger til eksempelvis Thy.

For år tilbage var antallet af ubesatte almenmedicinske uddannelsesforløb størst i Nordjylland. Sådan er det ikke længere. Når nordjyderne har kunnet få udviklingen til at vende, så lægemanglen år for år reduceres, så kan vi selvfølgelig også i Region Sjælland.