Der er brug for lægerne i arbejdet for klimaet

Både professionelt og mere generelt er lægernes deltagelse i den grønne omstilling nødvendig.

Der er brug for vores professionelle kompetencer i sundhedsvæsenets opmærksomhed på klimaet, herunder at unødige diagnostiske procedurer og behandlinger undgås, og deres klimabelastning vurderes. Der er brug for, at vi rådgiver patienter om klimavenlig kost og livsstil. Der er brug for lægernes støtte til klimahensyn under byggeri og opvarmning af hospitaler samt ved transport og ved kost til personale og patienter. Der er brug for, at vores hospitaler markedsfører sig på deres grønne profil. Og selv om klimaforandringernes negative konsekvenser rækker langt ud over det rent lægelige, er der også brug for, at vi byder ind med vurderinger af den globale opvarmnings helbredsmæssige konsekvenser.

Ydermere nyder vores faggruppe en tillid i befolkningen, som forpligter mere generelt på personlig livsstil og samfundsmæssigt engagement. Der er signalværdi i, at man som læge undgår kød og hyppige garderobefornyelser, sparer på varmen og benytter sig af staycations og offentlig transport. Der er signalværdi i, at man som læge arbejder for et mere klimavenligt samfund generelt, f.eks. i politik om produktion, forbrug, fly og landbrug,

På den anden side er der også flere gode grunde til, at det kan være vanskeligt at engagere os læger.

Vi er vant til, at arbejdet med andre menneskers helbred er så væsentligt, at det trumfer alt andet. Ambulancer kører over for rødt, behandlinger kan koste millioner, og det er udfordrende at tage andre hensyn end det bedste for den enkelte patient. Samtidig har vi helt utroligt travlt. Det er svært for os at finde tid til at gøre vores arbejde ordentligt, så hvordan skal vi finde overskud til klimaet? Måske synes vi endda, at det er lidt synd for os selv, og at vi fortjener en bøf til rødvinen. Måske føler man sig som fagidiot, og at det er fristende at lade ansvaret være op til andre. Endvidere er der forhindringer, vi har fælles med mennesker i de fleste andre professioner, f.eks. hvis man tænker, at det ikke nytter noget alligevel.

Så vi læger har vores at slås med – men også gode grunde til at hænge i. Samlet set må man håbe, at situationens alvor, mulighedens vindue og fornøjelsen ved måske at kunne gøre en forskel får lidt flere af os endnu mere i gang.