Skip to main content

Derfor er »social freezing« af kvindelige æg etisk forsvarligt

Dansk lovgivning bør ændres, så æg kan være nedfrosset i over fem år - og lige så længe, kvinden ønsker.

Thomas Søbrik Petersen, Ph.D, Roskilde Universitet
Thomas Søbrik Petersen, Ph.D, Roskilde Universitet (Foto: Uffe Weng)

P.h.d. Thomas Søbirk Petersen, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet
E-mail: thomassp@ruc.dk
Interessekonflikter: ingen

11. mar. 2015
4 min.

Begrebet »social freezing« henviser til den mulighed, at kvinder af sociale grunde får udtaget og nedfrosset æg til senere brug. Årsagen kan være, at kvinden på et givent tidspunkt ikke er parat til at stifte familie, eller at hun er bange for at få en sygdom senere i livet. Men dansk lov sætter nogle grænser for social freezing. Ifølge dansk lov om assisteret reproduktion kan kvinder få nedfrosset deres æg i op til fem år, herefter skal de destrueres. Nedfrysningstiden kan dog forlænges til kvinden bliver 46 år, hvis den ansvarlige læge skønner, at kvinden ellers hendes partner lider af en alvorlig sygdom. Social freezing er derfor tilladt i Danmark, men – som allerede nævnt – kun under forudsætning af, at æggene ikke har været nedfrosset i mere end fem år.

Gode grunde til at fjerne loven

Men bør vi ændre loven, således at kvinder kan få lov til at nedfryse deres æg i f.eks. ti år eller måske helt fjerne loven? Jeg mener, at der er gode grunde til at fjerne loven og dermed gøre det lovligt for kvinder at nedfryse deres egne æg lige så længe, de måtte ønske det.

For det første vil det give kvinder nogle af de samme muligheder, som mænd har. Mænd kan nedfryse deres sæd, hvornår de ønsker det, og lige så længe de ønsker det. Dette er en urimelig forskelsbehandling. En ligestilling på området vil betyde, at flere kvinder vil få en bedre mulighed for at få børn, når de ønsker det. Hvis en kvinde på 25 år får nedfrosset nogle æg, og hun senere i livet (f.eks. når hun er 35 år) bliver udsat for cancerbehandling, hvor hendes æg bliver ødelagt, vil det øge hendes chance for at få et barn. Kvinder vil også bedre kunne planlægge deres karriere, og de vil havde bedre tid til at finde den rigtige partner – og på den måde blive mere jævnbyrdige med mænd både på arbejdsmarkedet og med hensyn til familieplanlægning. For det andet kan der også være nogle fordele for et barn ved, at det kommer til verden med en mor på 40 år, hvis den 40-årige anvender æg, som blev frosset ned, da hun var 25 år, frem for at hun får befrugtet et af sine 40 år gamle æg. Risikoen for genetiske anormaliteter er mindre ved unge æg end ved ældre æg.

Motivere til senere fødsel

Det bedste argument for at bevare loven er, at muligheden for social freezing vil motivere kvinder til at få børn i en senere alder end tilfældet er i dag, hvor gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er ca. 30 år. En sådan motivation vil være et skridt i den forkerte retning med hensyn til, at kvinder får de børn, de ønsker, da vi ved, at fertiliteten falder markant hos kvinder, jo ældre de er. Men argumentet er ikke overbevisende. Som flere fertilitetslæger og forskere inden for sundhedsvidenskab har udtalt, er der en lang række forskellige årsager til, at kvinder får børn i en sen alder. Årsager som primært handler om den stigende konkurrence på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. I lande, hvor man ikke har en lov, der angiver en tilladt nedfrysningstid for æg, er det mig bekendt ikke tilfældet, at kvinder af den grund føder børn i en senere alder end i lande, hvor der er en lov om tidsbegrænsning for nedfrysning.

Urimelig forskelsbehandling

Vi bør selvfølgeligt gøre, hvad vi kan for at motivere unge kvinder til at få børn tidligere i livet, end de gør i dag. F.eks. ved at informere om fertilitet og alder, sikre os bedre og billigere børnepasningstilbud, barselsordninger etc. Men der vil altid være kvinder der – uanset om vi nedfryser æg i fem år eller lige så længe, den pågældende kvinde lever – ikke vil få børn på det optimale biologiske tidspunkt. Det kan være kvinder, der har mistet deres partner, eller det kan være kvinder, der har mistet deres børn, eller kvinder, der har været syge i en periode, og som derfor ikke har kunnet få børn på det biologisk set optimale tidspunkt. Men det kan samtidigt også være kvinder, som brændende ønsker sig at få et barn. Disse kvinder (formentlig ganske få) vil vi have bedre mulighed for at hjælpe, hvis loven blev ophævet. Samtidigt kan vi slå to fluer med et smæk og få stoppet en urimelig forskelsbehandling mellem mænd og kvinder.