Skip to main content

Derfor fejlvurderes kapaciteten til rehabilitering af hjerneskade efter hjertestop

Overlæge Erik Ole Jørgensen, Hellerup. E-mail: e.o.jorgensen@hotmail.com

30. nov. 2007
3 min.

Engberg & Teasdale plæderer i Ugeskriftet for flere senge til behandling af bl.a. følger efter hjertestop [1]. De sjusser sig til antallet af hjerneskader efter vellykket genoplivning (hvad det så end betyder) ud fra Sundhedsstyrelsens tal for længerevarende indlæggelser og ud fra oplysninger om, at præhospitalsstop overlevedes i op til 14 dage af 174 danskere i 2001-2002 og i et år af 54 københavnere i 1991-1993. Desuden antager de, at halvdelen af et års overlevne bliver demente, fordi dette var konklusionen i et studie med 30 patienter, som blev demenstestet på forskellige tidspunkter efter præhospitalsstop. Hermed forvrænges billedet af problemets natur og omfang, fordi de ikke medtager publicerede danske data om genoplivning i hospitalsregi og om hjertestoppets neurologi. Disse data viser, at der må være langt flere langtidsoverlevende, og de beskriver netop målgruppen for neurorehabilitering: På to ud af seks storkøbenhavnske hospitaler blev 329 af 613 patienter genoplivet fra præhospitals- eller på-hospitals-hjertestop. I alt 231, som var bevidstløse efter genoplivning, blev fulgt med EEG og neurologiske undersøgelser i op til et år; 111 overlevede indtil 21 dage, og 58 var i live efter 340 dage; 115 patienter kom til bevidsthed inden for en måned.

Blandt disse var bedste neurologiske status inden for det første år svær til middelsvær hjerneskade hos 75 og let til ingen skade hos 40. I forløbet frembød patienten EEG og klinik, som i klassisk neurovidenskab opfattes som tegn på ubodelig hjerneskade. EEG kunne være uden kortikal aktivitet eller vise intermitterende eller lavfrekvent aktivitet. Stimulation kunne udløse decerebreret, dekortikeret eller stereotyp motorik som led i hjernerestitutionsprocessen. Den bevidste patient kunne have svære motoriske, sensoriske og mentale deficit og dog normaliseres, i så fald inden 90 dage. Tiden til genvinding af hjernestammefunktioner, bevidsthed, tale og evnen til at klare egne fornødenheder var af prognostisk værdi [2-4]. Det er derfor essentielt at vide, hvor lang tid der er gået efter hjertestoppet, før man udtaler sig om betydningen af patientens neurologiske tilstand. »Abnorm neurologi« f.eks. i form af en afvigende demenstest udført på et ikke nærmere angivet tidspunkt efter hjertestop [1] kan ikke uden videre tages til indtægt for hjerneskade. Fejlvurderinger kan føre til utidige overvejelser af ændringer i behandlingsstrategien. Alle, som vurderer og behandler genoplivede, bør derfor være fortrolige med hjertestoppets neurologi og de hjerneprognostiske tegn [5]. Det er så øjensynligt ikke tilfældet. Når det engang sker, vil langt flere patienter formentlig »nå frem til« neurorehabilitering, og så skal kapaciteten utvivlsomt øges.


Referencer

  1. Engberg AaW, Teasdale TW. Epidemiologi af pludseligt opstået nontraumatisk hjerneskade i Danmark 1994-2002. Ugeskr Læger 2007;169:204-8.
  2. Jørgensen EO, Holm S. The natural course of neurological recovery following cardiopulmonary resuscitation. Resuscitation 1998;36:111-22.
  3. Jørgensen EO. Course of neurological recovery and cerebral prognostic signs during cardiopulmonary resuscitation. Resuscitation 1996;35:9-16.
  4. Jørgensen EO, Holm S. Prediction of neurological outcome after cardiopulmonary resuscitation. Resuscitation 1999;41:145-52.
  5. Holm S, Jørgensen EO. Ethical issues in cardiopulmonary resuscitation. Resuscitation 2001;50:135-9.