Skip to main content

Destination Integration

♠ Afdelingslæge Barbara Hjalsted E-mail: weggehjalsted@dadlnet.dk

15. aug. 2008
3 min.


Mange af os kender fornemmelsen: rastløsheden, længslen efter nye og måske grønnere græsgange, pionerånden, ønsket om at prøve sig selv af i andre sammenhænge, hvor man ikke kan tage hverdagen for givet. Lysten til at viske tavlen ren og få nye udfordringer og øjne - på sig selv og omverden. Det handler om at tage skridtet og blive del af en anden kultur i kortere eller længere tid.

Den danskuddannede læge Lars K. Hansen gjorde springet tilbage i 1990'erne og har slået sig ned i England som psykiater. I 2007 udkom hans bog »Destination Integration - A guide to moving abroad, long term travel and successful immigration«. I denne populærbog, som trækker på forfatterens egne integrationserfaringer, gør han brug af sin psykologiske indsigt. Andre fagfæller har været inde på samme emne, f.eks. den norske psykiater Finn Skårderud i »Andre Rejser« fra 2004, hvor han skriver om bevægelser og det at blive bevæget gennem rejsen. Lars K. Hansens ærinde er et lidt andet, nemlig at hjælpe emigranten med at navigere følelsesmæssigt gennem kulturskiftet. Bogen er krydret med anekdotiske, humoristiske beretninger om, hvordan Lars K. Hansen selv kom galt af sted i processen.

I sin tid blev forfatteren selv motiveret af en kammerat, som pludselig viste sig at kunne tale et imponerende engelsk. Lars K. Hansen nævner desuden, at det er svært at excellere akademisk, kunstnerisk og økonomisk i Danmark, hvilket måske også har bidraget til, at han sprængte lænkerne. Til gengæld er han ikke blind for det nye moderlands svagheder (sexforskrækkelse), og man må sige, at han har lært både sprogligt og kulturelt; bogen er skrevet på et nuanceret og veloplagt engelsk med mange citater fra verdenslitteraturen og (britisk) humor. Hvis man skal sammenfatte forfatterens hovedtese, er den, at man skal undgå navlebeskuende, isolerende selvoptagethed og grublen og i stedet se at komme ud og dele livet med omverden så hurtigt som muligt. Udkommet er ifølge Lars K. Hansen personlig udvikling og den selvsikkerhed, der kommer af, at man lykkedes med emigrationsprojektet. Noget mange hjemmefødninger vil misunde en.

Der, hvor jeg synes, at bogen kommer til kort og ikke lever op til sin noget ambitiøse titel, er i den manglende skelnen mellem den midlertidige emigration, f.eks. udstationering, studier i udlandet, langtidsrejser og den permanente emigration, som Lars K. Hansen har valgt. Emigration beskrives som noget svært, man skal tage sig voldsomt sammen til at initiere og siden kæmpe betydeligt med for at få til at lykkes. Det er mit indtryk, at mange midlertidige emigranter ikke på samme måde oplever disse motivationsproblemer. Endelig har bogen et begrænset fokus på den enlige professionelle emigrant i en vestlig kontekst. Er man en familie, der har lyst til at emigrere tidsbegrænset til eksotiske himmelstrøg, må man ty til andre kilder for inspiration og råd. Men overvejer man at bosætte sig permanent i England, bør bogen bestemt overvejes som underholdende oplysning (trods mange trykfejl).

Under alle omstændigheder kan jeg kun være enig med forfatteren i, at »living abroad should be a part of the national curriculum«. Så ville verden formentlig se fredeligere ud på mange planer, indre og ydre.