Det betyder noget for patienten, at vi siger undskyld

For nylig fik jeg forelagt en sag om en kræftpatient, der oplevede, at vi var meget snæversynede i forbindelse med vores udredning af hendes kræftsygdom. Patienten blev udredt på grund af smerter i lænden. En MR-skanning viste en stor tumor i bækkenet, der blev tolket som et sarkom. Der blev holdt tværfaglige konferencer, men uden en gynækolog på trods af kendskab til en forstørret livmoder. Patienten spurgte gentagne gange, om der ikke kunne være en forbindelse mellem tumoren og den forstørrede livmoder. Det viste sig efter fire måneder, at patienten havde ret, og at det drejede sig om livmoderkræft med metastaser til bækkenet.

Eksemplet taler sit tydelige sprog - vi må aldrig blive så specialiseret i eget speciale, at vi ikke kan se årsager og sammenhænge. I det konkrete tilfælde klagede patienten til Patientombuddet over forløbet. Patienten fik tilbud om dialog, og efter dialogen mellem det ansvarlige sundhedspersonale og patienten trak patienten klagen tilbage, fordi hun følte sig lyttet til og forstået. Sundhedspersonalet havde givet patienten ret og beklaget, ligesom vi af denne sag har lært at se mere nuanceret på cancerdiagnostikken, når der er grundlag for det. Det var altså væsentligt for patienten, at vi lyttede og beklagede. Vi opnåede dette, fordi det ansvarlige sundhedspersonale forholdt sig åbent og ærligt til patienten - stor ros for det.

Vi er godt på vej med en ny kultur blandt læger og øvrigt sundhedspersonale, når det gælder at sige undskyld. Det skal dog helst ikke ende med, at vi blot lærer at sige undskyld, så ordets betydning forsvinder og kommer til at lyde hul. Det væsentlige formål med at sige undskyld er at fremvise en anstændig omgang med andre mennesker ved at kunne erkende fejl og sige undskyld.

Der er sat mange gode initiativer i gang, som har til formål at erkende fejl og dermed højne kvaliteten i patientbehandlingen. På trods af disse tiltag kan det dog stadig være svært at erkende, at noget burde være gjort anderledes. Det kan jeg sagtens sætte mig ind i, for det er ikke mange år siden, at lægefejl var tabu.

I Region Nordjylland har vi stort fokus på at gå i dialog og dele viden omkring det at erkende fejl. Vi har i hele vores organisation fokus på at styrke den gode patientdialog, så vi netop kan være med til at forandre kulturen i retning af, at man som læge fremstår stærk, når man kan erkende fejl, hvorimod benægtelse og manglende lydhørhed og åbenhed over for patienten eller pårørende skal være fortid.

Når læger og øvrigt sundhedspersonale mødes med patienter og pårørende i dialogen, indebærer det, at vi fra sundhedsvæsenet tør spole tiden tilbage og forholde os åbent over for spørgsmålet: Kunne vi have gjort noget anderledes? Og det kan vi alle til tider.