Skip to main content

Det danske sprog og ikkedanske læger

♠ Overlæge i neuropædiatri Leif Normann Rasmussen, Viborg Regionshospital. E-mail: lenora@mail.dk

23. jan. 2009
3 min.

Da mine mange gode - synes jeg - råd, som jeg beskrev i en prisopgave udskrevet af Danske Regioner [1] for et års tid siden, ikke er kommet ud (endnu?) mhp. forbedringer og gevinster i arbejdskraften i sundhedsvæsenet, vil jeg hermed beskrive et af de mange forslag, som mit 18 sider lange skrift indeholder.

Sundhedsstyrelsen har regler for udenlandske læger, der vil arbejde i Danmark, bl.a. skal de nødvendigvis gennemgå et intensivt dansksprogkursus for at lære at tale og forstå det danske sprog, så patienter, pårørende, kolleger m.fl. kan forstå lægen og kommunikere med vedkommende på dansk. Det danske sprog er (desværre) meget svært at lære for udlændinge uden for Skandinavien, ikke mindst pga. de over 3.000 relevante idiomer, der eksisterer i det danske sprog, dvs. ord og sætninger med særegen overført eller underforstået betydning.

Kun nogle enkelte eksempler og to selvoplevede cases skal nævnes.

Hestepiller, fyldebøtte, krudtugle, ugler i mosen, is i maven, stikke piben ind, feje noget ind under gulvtæppet, mat i sokkerne, knofedt, slå koldt vand i blodet, stivnakke, ædedolk, tovholder, ankermand, lade sig trække frem ved næsen/rundt i manegen, tabe ansigt, sejle sin egen sø, træde i nælderne/i spinaten, lig i lasten, skeletter i skabet, et vink med en vognstang ... m.fl.

Case 1. Som vejleder og mentor for en dygtig og dynamisk polsk pædiater, der med sin kone og børn har boet i Danmark i nogle år, og som behersker det danske sprog ganske rimeligt, var vedkommende med som »lærling« i mit neuropædiatriske ambulatorium. Her var jeg i dialog med forældre til et barn, der blev mobbet i skolen, især af en bestemt elev i klassen, der imidlertid underfundigt også igangsatte andre elever mhp. drillerier (og så som regel selv klarede frisag). På mit spørgsmål: »Er det ham, der ,støber kuglerne`?«, kunne jeg se, at min polske kollega lignede et stort spørgsmålstegn. Efterfølgende evaluering viste, at han helt mistede essensen i samtalen, da idiomet »støber kuglerne« forvirrede ham fuldstændigt pga. de associationer, sådanne ord og sætninger kan give, når man ikke kender den overførte eller underforståede betydning.

Case 2. Samme polske, sympatiske læge skulle planlægge et undervisningsforedrag. Han var engageret, arbejdsom og kreativ. Jeg bakkede ham op og brugte udtrykket »blod på tanden« over for ham, hvorefter han studsede og skyndte sig ud til toiletspejlet for at se dette blod på sin tand. Vi morede os begge, da jeg forklarede ham den overførte betydning.

Det kan derfor anbefales, at alle vejledere og mentorer for udenlandske læger, som ikke til fulde behersker det danske sprog - samt den udenlandske læge - hver tildeles bogen Talemåder i dansk. Ordbog over idiomer af Stig Toftgaard Andersen [2]. Og at vejleder og protegé, ord for ord, sætning efter sætning, sammen gennemgår og drøfter bogens indhold i løbet af f.eks. seks måneder. Herved kan mange misforståelser og misinformationer, fejltolkninger, fejllæring og frustrationer forebygges - og megen dyrebar tid spares og ærgerlige utilsigtede hændelser reduceres.


Referencer

  1. Rasmussen LN. ... skal indad vindes. Prisopgave om arbejdskraft i sundhedsvæsenet. København: Danske Regioner, 2008.
  2. Andersen ST. Talemåder i dansk. Ordbog over idiomer. København: Gyldendal, 2006.