Skip to main content

Det er patienten, der skal være i centrum

Dyrlæge Lene Kattrup, Kvinder for Frihed. E-mail: lenekattrup@hotmail.com

16. okt. 2006
2 min.

Med stor forundring har jeg fulgt debatten mellem de to kommende læger Helen Latifi og Abidah Ashraf vs. Britta Mogensen. Sidstnævnte finder, at læger i deres professionelle gerning skal aflægge sig det tørklæde, man normalt forbinder med Sharia-loven. De to argumenterer med, at »de ikke bærer tørklædet for at skilte med deres religion«; på tv har den ene så sagt noget andet.

Men det principielle synes jeg ikke ændres af, om det er en ideologi, en politisk overbevisning eller en religion, der dikterer et symbol. Nu ligger det sådan, at et tørklæde båret på den måde er bredt anerkendt ude i verden som et stærkt symbol på Sharia-loven, som tvinger mange kvinder til at bære tørklæde. Det er ikke væsentligt, om de to evt. bærer det af helt andre grunde. Jeg kan heller ikke iføre mig hagekorset eller en pornoagtig tatovering på min underarm og sige, at det tilfældigvis for mig symboliserer noget helt andet. Hvis ikke tørklædet bæres som et synligt symbol på et tilhørsforhold til Sharia-lovens lovpakke, må de netop let kunne fortolke dette klædningsstykke væk på arbejdet. Så må de netop uden de store sværdslag og uden større dramatik kunne tage dette klædningsstykke af og underlægge sig de helt almindelige arbejdsmarkedsregler.

Hvis det omvendt er Sharia-loven, der medfører, at de to har lyst til at bære deres tørklæde, er spørgsmålet, om de da vil følge Sharia-lovens øvrige bud i deres arbejdstid. Hvis de ikke kan tillade sig at tolke tørklædet væk på arbejdet og nøjes med at bruge det i deres private liv, kan de måske heller ikke tolke de andre dele væk af denne lov, der, hvis vi fortolker ordret, faktisk er i alvorlig konflikt med lægegerningen. Jeg tænker bl.a. på Koranens krav om straf for utroskab, samt at mænd står over kvinder og må slå disse etc. Hvis de tager tørklædebuddet så alvorligt, hvad så med de andre bud?

Ellers er dette jo netop beviset for, at der er noget religiøst, religiøst ideologisk eller totalitært politisk ideologisk i det, når og hvis de ikke vil afføre sig det. Jeg mener, det er logisk.

Religion, politik og ideologiske bevægelser samt stærke symboler på sådanne bør forblive en privat sag. Læger skal ikke have lov til at bære synlige religiøse, politiske eller lignende symboler i deres virke. En læge burde slet ikke ønske at påvirke patienterne ved hjælp af symboler, men i sit virke være til for patienterne og ønske at koncentrere sig om sin opgave som læge. Det strider imod alt, hvad lægegerningen står for, at sætte sig selv i centrum på denne måde.