Det indholdsløse falske sprog

En medicin, som er helt uden bivirkninger, indeholder formentlig intet aktivt stof.

Et sprogligt udsagn, som ingen vil overveje at protestere imod, har næppe noget ægte indhold. Tænk bare på de mange visioner, som findes i offentlige og private virksomheder. »Patienten i centrum« – ja naturligvis, hvem kan mene noget andet? Men udsagnet siger i al sit mangel på indhold alligevel noget: Hvis man har brug for at fremhæve selvfølgeligheder som »patienten i centrum«, er der nok et problem netop på det punkt.

I min verden er der et væld af eksempler på sprog, som er komisk i sin mangel på indhold, men også eksempler på giftigt og skadeligt sprog, som inficerer vores tænkning.

Når vi udpeges som ansvarlige for noget, er vi nu »ambassadører«. Selv får jeg mindelser om min barndoms leg »røvere og soldater«. Men pyt, det er infantilt, irriterende og nedladende sprogbrug, men mest er det bare komisk.

Vi går til ugentlige KPI-tavlemøder (for de uindviede står KPI for key performance indicators). Navnet antyder, at ting der kan tælles og kontrolleres, udgør sundhedspersonalets væsentligste indsats. Den tankegang er skadelig for patienterne og for arbejdsmiljøet.

I det administrative computerprogram, hvor jeg som leder kan se, hvornår jeg skal have MUS-samtaler, klikker jeg på et punkt, der hedder »Vedligehold medarbejder«. Den person, som har fundet på den formulering, må have været så inficeret af moderne managementsprog, at han slet ikke har opdaget, at han taler om mennesker, som om de var maskiner. Latterligt ja, men ikke ufarligt.

Det manipulerende populistiske sprog er nært beslægtet med det indholdsløse managementsprog – og meget farligere.

»Det rummelige arbejdsmarked« frit oversat: Er du syg, så glem alt om førtidspension og flexjob og forbered dig på et liv under fattigdomsgrænsen, som vi i øvrigt har afskaffet.

»Det nære sundhedsvæsen«: Vi kan ikke have en masse gamle og meget syge mennesker til at fylde op på vores effektive supersygehuse, det må klares i kommunen.

»Såkaldte flygtninge og migranter«: En ondskabsfuld twistning af sproget, som skal få os til at forstå, at der er er tale om en samling svindlere og plattenslagere, som kalder sig flygtninge.

»Starthjælp«, »integrationsydelse«, »moderne kontanthjælpsloft« er udtryk, der i deres falskhed føjer spot til skade, når der tages fra de dårligst stillede.

Ingen af os undgår at blive inficeret af tidens sprogbrug. Men vi kan værne os med skepsis ove rfor tomme udsagn og skærpe vores iagttagelse af, hvilken virkelighed tomme og falske udsagn skal overdøve.