Det kommer til at tage en generation og mange flere planer at løfte psykiatrien tilpas højt op

Fra Lægeforeningens side efterlyser vi, at politikerne allerede nu åbner for en tiårsplan version 2.0. Men egentlig burde vi holde op med at kalde det »en tiårsplan«. Ikke fordi, vi er i mål med planen. Det er vi slet ikke. Heller ikke fordi, der kun er gået fire år, siden tiårsplanen for psykiatri blev vedtaget i 2022. Men simpelthen fordi, det kommer til at tage en generation og mange flere planer at løfte psykiatrien tilpas højt op.

Så vi efterlyser dels en psykiatriplan version 2.0, men sådan set også en politisk parathed til at følge op og udarbejde flere på hinanden følgende psykiatriplaner i takt med, at vi løbende følger op på de indsatser, der gøres. Jeg minder om, at regeringen på kræftområdet senest har sat midler af til en Kræftplan V, og at den første Kræftplan er fra 2000. Vi har gjort kæmpe fremskridt i behandlingen af kræft i Danmark – mit ønske er, at vi kan gøre det samme for psykiatrien, som vi har gjort for kræftområdet. Det siger jeg som formand for Lægeforeningen, men også som et menneske, der selv i mine nære relationer har haft psykiske lidelser inde på livet.

Vores politikere skal have det samme mindset og ambitionsniveau for psykiatrien som for kræft. For billedligt talt har vi kun lige fået støvlerne på, og selv om det går fremad med små skridt i psykiatrien, befinder vi os stadig ved foden af Mount Everest.

Det kommer til udtryk i form af helt nye tal fra både Danskernes Sundhedspolitiske Barometer og Lægeforeningens medlemsundersøgelse blandt læger i psykiatrien.

Når vi med Danskernes Sundhedspolitiske Barometer måler, hvordan befolkningen opfatter psykiatrien, kan vi se, at psykiatri er rykket op som den vigtigste sundhedspolitiske prioritet. Men trods tiårsplanen for psykiatri fra 2022 er befolkningens tillid til forbedringer lav. Et flertal oplever ikke, at patienter får tilstrækkelig hjælp, og kun tre ud af ti tror på forbedringer om fem år. Det er lige dele forståeligt og forstemmende.

Lægeforeningens medlemsundersøgelse blandt læger i psykiatrien viser samtidig fortsatte problemer med kapaciteten til at tage hånd om alle patienterne. Otte ud af ti adspurgte læger vurderer, at der ikke er kapacitet nok til hurtig udredning og behandling. Samtidig afspejles kapacitetsudfordringerne i, at patienter, der tidligere ville kunne rummes af psykiatrien, og som fagligt vurderes at ville have haft gavn af indlæggelse, i dag afvises på grund af generel for lille kapacitet. Man skal simpelthen være væsentligt mere syg i dag end tidligere for at kunne få hjælp i den regionale psykiatri.

Heldigvis er der også små tegn på fremgang. Lidt mere end en tredjedel af lægerne i psykiatrien oplever forbedringer i større eller mindre grad. Der er ingen tvivl om, at det tal er alt for lavt, men det er dog bedre, end hvad vi målte for to år siden, hvor kun lidt mere end en femtedel havde samme oplevelse. Men vi skal blive ved med at kæmpe for forbedringer for mennesker med psykiske lidelser, og vi skal værne om og fortsat udbygge den lille, men spirende lægeoptimisme, vi ser.

Som samfund er vi ikke i nærheden af at være færdige med løftet af psykiatrien. Det er derfor, vi fra Lægeforeningens side foreslår en Psykiatriplan 2.0 med stabil finansiering, flere speciallæger her og nu, bedre adgang til behandling i hele landet samt en styrket indsats for børn og unge – både før og under udredning. Og derfor, vi samtidig opfordrer politikerne til at gøre sig klart, at der med al sandsynlighed bliver behov for både en version 3.0, 4.0 og 5.0 også.

For det kommer til at tage en generation at gennemføre det nødvendige løft af psykiatrien.