Det levende parforhold - fra konflikt til nærvær

Tv2, 2007

223 sider

Pris: 249 kr.

ISBN-10 8792121373

Psykolog Kirsten Seidenfaden (KS) og børne-ungdomspsykiater Piet Draby (PD) har taget udgangspunkt i - og udspring fra - den af Harville Hendrix opfundne Imago-Par-Relationsterapi. I 1998 oprettedes Dansk Imago Institut, og herfra har KS og PD opbygget deres eget Center for Relationsfokuseret Terapi i 2003. I Det Levende Parforhold har forfatterne, der den sidste snes år selv har levet sammen i parforhold, sammenfattet deres terapeutiske og personlige erfaringer på en så kreativ måde, at bogen fremstår som et meget helstøbt pædagogisk værk, let at læse, let at forstå, let at gå til for motiverede par, der ønsker en selvhjælpsbog til det ofte svære parforhold.

Bogen er praktisk og meget overskueligt opbygget med hvide sider for den almindelige tekst, grå sider for tekst, der refererer til andre forskere, orange sider for parøvelser og endelig grønne sider for cases. Mellem kapitlerne har kunstneren Viktor lV illustreret meget originalt og kønt men ikke altid lige let at forstå, hvis billederne ellers skal forstås som kommentarer til teksten.

Imago betyder de mere eller mindre ubevidste billeder, vi hver især har af de mere eller mindre vellykkede tætte relationer i vores barndom, der hvor tilknytningen blev skabt fra allertidligste spædbarnealder. Forfatterne fremhæver meget overskueligt, med farvede cirkler, de forskellige former for tilknytningsstil, barnet anlægger, afhængig af, hvilken tilknytningsadfærd især den primære omsorgsperson (moren) udviser. En forælder med forudsigelig og opmærksom adfærd skaber en tryg tilknytningsstil hos barnet, hvilket overgår 55-60% af befolkningen. En forælder med forudsigelig men uopmærksom tilknytningsadfærd eller uforudsigelig men opmærksom tilknytningsadfærd skaber begge det, vi kalder usikker tilknytning hos deres barn men på forskellig måde, hvilket overgår 35-40% af befolkningen. Det betyder ikke, at tilknytningen er mindre stærk, men det får betydning i tætte relationer i voksenalderen, hvor barndommens tilknytningssår slår igennem i den nye tilknytning til en partner.

Det er den viden, der er baggrunden for Imago-Par-Relationsterapiens opbygning af »den anerkendende dialog«, motiverede par kan lære ud fra bogens anvisninger, hvor andre må sættes i gang af en parterapeut. Den anerkende dialog er et setup, hvor parterne placerer sig tæt over for hinanden med øjenkontakt i tilknytningsafstand, dvs. den afstand, der er mellem mor og det spædbarn, der ligger i mors arme. Man bliver enige om, hvem der er fortælleren og hvem lytteren. Fortælleren må ikke afbrydes, og lytteren skal efter et passende stykke fortælling spejle det, han/hun har hørt fortælleren berette. Spejlingen er igen inspireret af tilknytningsadfærd, hvor mor spejler barnets mimik. Når fortællingen er færdig og spejlet, kommer anerkendelsen, som her betyder, at lytteren giver udtryk for, at fortællingen giver mening for ham/hende. Derefter kommer indfølingen, hvor lytteren skal gætte sig til, hvilke følelser fortælleren har lige nu. Her kan man så afslutte og udtrykke en konkret værdsættelse af hinanden, men er fortællerens problem et problem, han/hun har med lytteren, må dialogen udbygges på en sådan måde, at fortælleren langsomt bliver bevidst om, hvad det er fra hendes/hans barndom, der aktiveres af lytterens adfærd. Når man er nået så langt, skal fortælleren præsentere sin »allerstørste længsel«, som så munder ud i et aktuelt ønske til lytteren, der igen afsluttes med to til tre helt konkrete, tidsbegrænsede forandringsønsker. Hvis dette giver mening for lytteren, kan han/hun vælge at forandre sig i forhold til bare et af ønskerne. Så er man kommet i gang.

Forfatterne har opfundet et par sjove begreber fra cykelsportens verden: store klinge og lille klinge. På lille klinge kører vi i lavt automatgear op ad bakke; det er den primitive hjerne med de meget begrænsede muligheder i en truende situation: kamp, flugt, liggen død (lukken af). På store klinge er vi kommet på lige vej - bevidstheden og selvbeherskelsen - og kan stille og roligt køre i de højeste gear. Det er her, der er trygt, og hvor vi kan lytte til hinanden. Under den anerkendende dialog befinder begge parter sig på den store klinge.

Bogen er fagligt velfunderet i litteraturen om tilknytningens væsen, men det er »oversat« så lettilgængeligt, at enhver kan være med her. Så det er både en fagbog men også en optimistisk og kærlig selvhjælpsbog, hvis autensitet forstærkes af, at forfatterne i caseformen har åbnet et vindue ind til deres eget parforhold, og der viser os, at begge parter godt kan være utrygt tilknyttede i barndommen og så alligevel arbejde sig frem til et, nå, ja, det, de selv kalder: Det levende parforhold.