Det lyder så spændende

Ih, jeg elsker nye tiltag. Fra barnsben har jeg lært, at man skal hilse nye ideer velkommen og se de muligheder, de fører med sig. Og det gør jeg skam. Jeg ser positivt på det.

Tag nu ideen om, at praktiserende læger skal være under kommunerne. Det lyder vældig godt, synes jeg. For det første kan vi samarbejde på en helt ny måde, f.eks. om at patienterne skal have elektrochok for at opretholde sygedagpenge. Her kan vi som patientens læge straks sætte ind, vi behøver ikke længere lade os nage af det lægelige skøn. Og det er i øvrigt også flabet at insistere på det.

Og jeg kan se andre fordele. Jeg får måske nogle ugentlige opgaver lidt rundt omkring i kommunalt regi, så jeg behøver ikke sidde naglet til min klinik hele tiden. Jeg kan frigøre mig fra det ansvar, det er at stå til rådighed hver dag for mine patienter - nej i morgen er det ikke mig, du skal tale med, jeg har en kollega lidt nede ad gaden, som måske også gerne vil høre din historie - på den måde kan patienterne komme til at kende flere læger. Det må være spændende.

Den nye akuttelefon i min region er sandelig også en god idé. Den skaber beskæftigelse både til nogle sygeplejersker og til resten af sundhedsvæsenet. Når en af mine patienter ringer og får det råd, at han hellere må tage til skadestuen, så får han sig et hyggeligt ophold der på en 6-7 timer, hvor han får både sodavand og kaffe. Han kan til sidst møde en flink skadestuelæge, som vejleder ham i at tage til mig næste dag, og så får jeg jo også lidt at lave. Mange har gavn af sådan en ordning. Lægevagten f.eks., som kunne få sig et pusterum den aften, og slet ikke behøvede involveres i de gode råd, men de ville nok også have misset den med skadestuen.

Jeg har læst, at der er blevet 108.000 flere fattige i Danmark, og det giver nogle sorteringsmuligheder. Det må kunne kompensere lidt for de nye udgifter til sådan en akuttelefon, hvis der bliver indført brugerbetaling, og de fattige må spare lægebesøg. Så bliver presset på sundhedsvæsenet mindre, så vidt jeg kan se. Meget mindre. Tænk på, hvad vi kan spare af forebyggende undersøgelser og celleskrab, og hvad ved jeg, som blot genererer nye undersøgelser og behandlinger, når man finder noget. Og det gør man jo tit hos den gruppe. Der synes jeg altså, de er kommet med en rasende god besparelsesidé der ved hæve-sænke-bordene.

Selv har jeg tænkt, at hvis jeg får problemer med mit lægeløfte midt i alt det nye, så kan jeg altid blive nonne og starte mit eget kloster til behandling af staklerne. På den måde kan vi starte forfra på historiens hjul, og det kan også blive vældig spændende, synes jeg.