Skip to main content

Det mest enstrengede sundhedsvæsen for akut syge – i verden?

Speciallæge i klinisk farmakologi og medlem af Regionsrådet i Region Hovedstaden Thor Buch Grønlykke (S). E-mail: tbg@dadlnet.dk

22. mar. 2013
4 min.

Et stort flertal i Region Hovedstaden på tværs af det politiske spektrum har besluttet at indføre et helt enstrenget system for akutte henvendelser. Det bliver formentligt det mest gennemført enstrengede i verden. Visitation og rådgivningsfunktion ved akuttelefonen 1813, lægevagtsbesøg, akutlægebil, ambulancetjeneste og psykiatrisk akutberedskab vil udgå fra samme sted, og sammenhængen til akutmodtagelser vil være tæt, da disse også er en del af Region Hovedstaden.

Baggrunden er flere forhold.

Vi ønsker at skabe bedre sammenhæng. Dette kan medvirke til at undgå de ca. 20 pct. unødvendige indlæggelser. Når vi får skabt sammenhængen, vil flere patienter eksempelvis kunne klare sig med at få taget blodprøver på akutmodtagelsen. Når prøverne er set af en læge, vil patienterne måske kunne hjælpes af egen læge eller med en tid i et akutambulatorium.

Vi ønsker samtidig at udnytte mulighederne for en bedre kvalitet gennem sammenhængende it-systemer, som vil give bedre baggrund for at træffe beslutninger for vagtlægen. For de patienter, som møder op i konsultationen, vil samtænkning med akutmodtagelserne betyde, at det bliver lettere at få taget f.eks. et røntgenbillede. Man kan tænke sig mange fordele. Mulighederne for at udvikle systemet bliver forbedret markant.

Bedre service

Systemet giver også mulighed for bedre service – en anden af de store udfordringer i sundhedsvæsenet. Borgerne skal kun huske et telefonnummer: 1813. Patienterne risikerer ikke at skulle vente i flere køer, ligesom problemet med patienter, der henvender sig flere steder, vil blive løst. Forsøg med telemedicin er et andet oplagt område, hvor regionen kan påtage sig en rolle, som ikke er løftet hidtil.

Hvad med personalet? Der bliver brug for de kompetencer og den erfaring, som lægerne med den nuværende organisering har. Det er der ingen som helst tvivl om. Faktisk er det afgørende, at der er dygtige og erfarne læger, som vil være med til at udvikle det nye system. Med den nye organisering vil driften bedre kunne optimeres med bl.a. fleksibel disponering af de kørende vagtlæger, ligesom gennemskueligheden af vagttildelinger osv. vil kunne forbedres. Endelig vil der være mulighed for bedre uddannelse og supervision af både læger i uddannelse og af speciallæger.

Sygeplejersker og visitation

Der er mange, der er bekymrede for, at sygeplejersker som udgangspunkt vil tage telefonen på akuttelefonen 1813. Der er med aftalen ikke taget stilling til, hvilke snitflader der skal være mellem personalegrupperne. Det er ikke politikere, der skal afgøre fordelingen af personale og kompetencer på hospitalsafdelinger – og det bør det heller ikke være på 1813, selvom det i sidste ende er et politisk ansvar. Socialdemokraterne følger som udgangspunkt den faglige rådgivning fra fagfolkene i regionen. Det har vi også gjort i denne sag.

I forbindelse med vores beslutning har fagfolkene blandt andet henvist til DSI’s rapport fra 2010, som blandt andet har set på erfaringerne fra Holland, England og Sverige. Rapporten finder ikke grundlag for, at telefonvisitation foretaget af sygeplejersker er mindre og har en ringere kvalitet end lægebaseret visitation i lægevagtsordninger. Det skyldes, at der er mangel på dokumentation for sikkerheden og kvaliteten af lægers telefoniske visitation.

Det er fristende at understrege, at komplicerede vurderinger og diagnostik naturligvis kræver en læge, men ud over, at det er en faglig og ikke en politisk diskussion, er det vel overflødigt at skrive. For mig at se må den faglige diskussion om visitationen især gå på, hvilke kompetencer og hvilken støtte der skal til for at vurdere graden af akuthed hos patienterne.

Professionalisering af lægevagten

På forhånd helt at afvise, at sygeplejersker kan vurdere akuthed, er paradoksalt. Mange sygeplejersker i almen praksis tager telefonen og vurderer graden af akuthed, når de aftaler tidspunkt for konsultation hos lægen. Disponering af ambulancer med eller uden udrykning mv. sker også kun undtagelsesvis med lægelig medvirken.

Rapporten fra DSI anbefaler i øvrigt en professionalisering af lægevagten som det vigtigste tiltag og peger på en række kvalitetstiltag, effektiviseringsmuligheder og bedre it-anvendelse. Blandt de mange kan nævnes indføring af validerede instrumenter til at måle kvaliteten i kommunikationen samt integreret læring af utilsigtede hændelser, bl.a. ved at kunne følge patienternes videre færd i systemet. Det er oplagt at gå videre med denne professionalisering, den nuværende lægevagts gode arbejde ufortalt.

Det bliver meget spændende at følge, hvordan de mange muligheder for kvalitetsforbedringer bliver forvaltet. Jeg er overbevist om, at det kommer til at gå rigtig godt. Otte måneder er god tid til at forberede den nye lægevagt. Det vil dog være ønskeligt, hvis der blev lavet regelrette forsøg med forskellige modeller, så dokumentationen på området bliver bedre. Uanset hvad forventer vi, at organiseringen kommer til at hvile på et solidt fagligt grundlag.

Læs Formand for PLO Henrik Dibberns svar på s. 905

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

LITTERATUR

  1. Når sygeplejersker visterer i lægevagten. Dansk Sundhedsinstitut, februar 2010. http://projekt.dsi.dk/uploads/upload_4c403a0b78144.pdf

  2. Can emergency admissions to departments of internal medicine be replaced by planned admissions? Friborg JT et al. Ugeskr Læger. 2002 Sep 30;164(40):4660-3.