Skip to main content

Det nødvendige kursus

Alment praktiserende læge William Hertz, Fredensborg. E-mail: berithertz@detmuligt.dk

4. nov. 2005
2 min.

I november 2003 deltog jeg i en uges kursus på Malta med titlen »Tab og Traumer« arrangeret af LUF (Lægernes Ud-dannelses Forening) og med psykoterapeuterne Marianne Davidsen-Nielsen og Nini Leick som undervisere.

Vi var 24 deltagere, som efter en kort præsentationsrunde, hvor vi fortalte om et personligt tab eller traume, blev inddelt i to 12-mands grupper. Herefter gik vi i de følgende dage virkelig i dybden med emnet efter at have skrevet hver vores brev til en (levende eller afdød) person, som indgik i vores problemstilling. Brevet skulle vi læse op for de andre i gruppen, som derefter, sammen med underviseren, responderede på det fremlagte. Det var en meget intensiv, aktiverende og udfordrende læringsproces, hvor jeg som kursist både oplevede afklaringen ved at formulere mig skriftligt og overvindelsen ved højtlæsningen af produktet. Det var stærkt bevægende at dele sin historie med andre og mærke deres deltagelse og engagement. Jeg blev også meget berørt af mine medkursisters beretninger, og der opstod en fortættet stemning af nærhed og accept imellem os trods vores store forskellighed i personlighed og problemstilling. I denne forbindelse må det nævnes, at det ikke er en nødvendig forudsætning at have et voldsomt tab eller et stort traume for at få fuldt udbytte af kursusdeltagelsen. Da alle valg er fravalg, vil ingen kunne sige sig fri for at have oplevet tab i deres liv. F.eks. kan selv et langt ægteskab opfattes som et tab - nemlig af alle de fravalgte samlivsmuligheder.

Det er et kursus, som stiller krav om hårdt arbejde og mod til at miste fodfæste ved at dele sin angst og tvivl med andre. Til gengæld er belønningen stor i form af autentisk menneskelig kontakt og øget selvindsigt samt erkendelsen af de fællestræk, som gør sig gældende, når man er blevet traumatisk ramt.

Hvis man anerkender det synspunkt, at lægens person er det stærkest virkende instrument, vi har til rådighed i patientbehandlingen, har vi som læger vel en særlig forpligtelse til at lære os selv at kende. Ja, mere end det. Vi må også holde instrumentet ved lige, forfine det og udvikle dets potentiale i både solo- og samspil.

Med henblik på opfyldelsen af denne forpligtelse kan deltagelse i ovennævnte kursus varmt anbefales, enten som en god begyndelse eller en inspirerende fortsættelse.