Diabetisk ketoacidose vs alkoholisk ketoacidose

Mange dødsfald hos alkoholikere er forklarlige, men tilbage står en række dødsfald, som tidligere var uforklarlige og præget af ensartethed. Ensartetheden omfatter anamnestiske oplysninger om et større alkoholmisbrug, fedtlever og negativ retskemi. Blodsukkeret er normalt, alkoholpromillen lav eller nul. Som eneste positive fund finder man høje værdier af acetone+acetoacetat og beta-hydroxysmørsyre (ketonstoffer). Undertegnede har redegjort for denne problemstilling i Ugeskrift for Læger [1], og ketoacidose har vist sig at være en ikke sjældent forekommende dødsårsag i alkoholistklientellet. En del af de tidligere uforklarlige dødsfald hos alkoholister er således i dag forklarlige.

En ketoacidose med dødeligt forløb kan komme overraskende for omgivelserne, såvel for familien, kollegerne som for den praktiserende læge.

I den af overlægerne Uffe Juul Povlsen og Henrik Lublin publicerede kasuistik (Ugskr Læger 2004;166:3003-4) er der ikke overbevisende holdepunkter for en diabetisk ketoacidose. Derimod er de refererede ketonstofværdier på 1.400 mymol/kg acetone+ og acetoacetat og 3.300 mymol/kg betahydroxysmørsyre karakteristiske for den alkoholiske ketoacidose. Det er da også anført, at den afdøde havde et betydeligt alkoholmisbrug.

Vi finder det glædeligt, at også andre interesserer sig for ketoacidoseproblematikken, og vi kan kun bifalde, at man fra psykiatrisk side er opmærksom på bivirkninger i form af type 2-DM som følge af behandling med SGA -lægemidler. Disse kan meget vel vise sig at få stor betydning i de kommende år. Vi kan ikke godtage konklusionen i den nævnte kasuistik, men såfremt man fra psykiatrisk side mener, at retsmedicinsk erfaring kan være af betydning for forsøg på at skaffe ny viden, er vi selvfølgelig åbne herfor.

SVAR

Litteratur: