Digitale sundhedsteknologier på recept

Digitale sundhedsteknologier rummer et potentiale inden for næsten alle områder i sundhedsvæsenet, både screening, diagnosticering, monitorering og behandling af et væld af sygdomme. Så vi må hellere vænne os til dem. Flere lande omkring os er begyndt at bruge teknologier som f.eks. sundhedsapps systematisk. I både Tyskland, England, Belgien og snart også Frankrig har de praktiserende læger i nogle år kunnet give en app på recept. Det kommer vi også snart til i Danmark. Danmark burde ellers have førertrøjen, for vi har en god digital infrastruktur i Danmark, og vi er gode til at samarbejde. Erfaringer fra Tyskland og England viser, at den største blokering for succesfuld implementering er, tør jeg sige det, sundhedspersonale. Vi har for travlt og er ikke synderligt interesseret i dette nye område. Og så har vi brug for vejledning, undervisning og måske også et vink med en vognstang for at se potentialet. I en ny rapport fra VIVE mfl. fremlægges konkrete tiltag til styrkelse af digitale sundhedskompetencer for sundhedspersonale, endda på specialespecifikt niveau.

Digitale sundhedsteknologier dækker over mange forskellige elementer, men det vigtigste er de sundhedsdata, der bliver genereret og gerne delt for at opnå bedre diagnostik, behandling og kommunikation, og så er det lige meget, om data bliver medieret via en smartphone, et smartur eller en hjemmeside. Men vi skal lære at bruge de patientgenererede data bedre.

Når læger henviser til f.eks. en sundhedsapp eller et smartur, kan der være mange spørgsmål, der trænger sig på, og det er ofte ukendt land, der tidligere ikke er blevet tillagt megen effekt. Men det kan have en behandlingseffekt, give sikkerhed, mere lighed og hjælpe lægerne i en presset hverdag. Digitale sundhedsteknologier har nemlig potentiale til at afhjælpe nogle af sundhedsvæsenets kapacitetsproblemer. Nu bliver det kontroversielt, men hold ud, eller luk den sidste side i Ugeskrift for Læger og bliv siddende i ro og fred på toilettet: Måske f.eks. praktiserende læger i fremtiden kan henvise nogle af deres patienter til digitale løsninger, der varetager patienter med diabetes, bevægeapparatsmerter, hypertension eller hjertesvigt. Måske dermatologiske afdelinger kan henvise deres kroniske patienter til hjemmemonitorering og ikke behøver at se dem efter den ubikvitære one size fits all-strategi. I hele sundhedsvæsenet på tværs af sektorer er der daglig alt for mange unødvendige kontroller og lægebesøg, der tager tid for alle involverede og kun er godt for Flextrafik. Det er patienter, der bruger rigtig meget tid på hospitalerne og i almen praksis, og ved at ændre strukturen for ambulante kontroller og f.eks. årskontroller i almen praksis kan vi frigøre tid i lægens program, hvilket der er brug for. Vi kan faktisk ikke være bekendt at vente.