Dit bidrag er vigtigt

Den brændende platform er tydelig for både politikere, administratorer og sundhedsprofessionelle. Den demografiske udvikling med flere ældre med flere forskellige sygdomme, samtidig med personalemangel, øgede behandlingsmuligheder og snævre økonomiske rammer er på alles nethinde. Vores sundhedsvæsen er ikke bæredygtigt, og hvis ikke vi gør noget anderledes, risikerer vi et sammenbrud med negative konsekvenser for kvalitet og arbejdsmiljø.

I direktionslokaler tales allerede om behovet for transformation og omstilling, der er enkelte landsdækkende initiativer som Vælg Klogt og Tag Samtalen, og lokalt er der spredte, men gode tiltag. Nu har Robusthedskommissionen med 20 anbefalinger udstukket retningen. Hvis de gode intentioner i anbefalingerne skal omsættes til en konkret og systematisk udvikling, bliver det fuldstændig afgørende, at alle gode faglige kræfter trækker i arbejdstøjet.

Et første skridt kunne være faglige drøftelser af, hvordan der tages livtag med både reduktion af spild, omstilling, ophør med behandling og prioritering.

I en rapport fra OECD Tackling Wasteful Spending on Health fra 2017 beskrives, at ca. 20% af sundhedsudgifterne er spild. Der omtales tre typer af spild; unødvendige behandlinger, behandlinger med et billigere alternativ og unødvendig administration. Det lyder let at holde op med det, der ikke er værdiskabende, men erfaringen er, at det er svært, og at metoderne mangler. Kan Behandlingsrådet hjælpe os? Skal retningslinjer udvikles anderledes? Kan monitorering reduceres?

Omstilling af sundhedsvæsener mod mindre indgribende og ressourcekrævende indsatser er vigtig. Flere patienter kan behandles hjemme eller i det primære sundhedsvæsen. Vi skal gøre brug af patienters, pårørendes og civilsamfundets ressourcer, og vi skal benytte os af nye teknologiske løsninger. Udviklingen er i gang, men der er brug for, at det, som virker, gennemføres og skaleres, og at f.eks. økonomiske incitamenter ikke står i vejen.

I de senere år har debatten om værdi af behandling i den sidste del af livet fået mere plads. Initiativer som Tag Samtalen bidrager til en nødvendig kulturændring, og der skal mere fokus på, hvornår behandling bør stoppe, både for patienten og samfundets skyld. 

Selv hvis vi lykkes med ovenstående, vil der også være brug for rigtig prioritering. Altså svære beslutninger, hvor vi vælger det ene frem for det andet, selvom begge dele giver værdi. Lægeforeningen har taget det første modige skridt med Prioriteringsrådet. Lad os håbe, at det nationale prioriteringsråd også snart kan gå i gang.

Robusthedskommissionen har udstukket kursen. Nu venter os et langt sejt træk for at få det til at blive til virkelighed.