Dobbeltmoral om sundhedsforsikringer - hvem er dobbeltmoralsk?

Det var med nogen forbløffelse, at jeg læste Lægeforeningens formand Jens Winther Jensens leder i sidste nummer af Ugeskrift for Læger (11. februar 2008) omkring »Dobbeltmoral om sundhedsforsikringer«.

Jeg synes, at formandens holdninger afspejler en forældet og ikke holdbar indstilling til mange aspekter omkring emmet sundhedsforsikringer. Jeg skal forsøge at redegøre nærmere herfor.

1) At sundhedsforsikringer skulle bidrage til, at der opstår A- og B-patientgrupper, synes jeg er skudt langt forbi virkeligheden. Der er jo indført 4-ugers behandlingsgaranti. Dette medfører, at ingen patienter bliver ladt i stikken (hvis ellers regionerne kunne lade patienterne få deres ret til dette). En sundhedsforsikring giver jo blot den enkelte patient ret til frit at vælge behandlingssted. Hvis ikke der var denne behandlingsgaranti, kunne det ganske rigtigt blive ulige fordelt, men sådan er virkeligheden jo heller ikke mere og godt for det.

2) At skatteyderne betaler halvdelen af gildet til udgifterne til arbejdsgivernes forsikringsudgifter, er rigtigt men manipulation af virkeligheden. Hvad der behandles på privatklinikker med forsikringspenge, er jo i virkeligheden sparet i det offentlige sygehusregi - patienterne skulle jo behandles alligevel. Det giver mulighed for, at det offentlige regi kan bruge disse sparede penge på andre tiltag.

At prisen for behandlingen betalt af forsikringsselskaberne skulle være det dobbelte af DRG-taksten, er direkte usandt og mil borte fra virkeligheden.

Arbejdsgiverne skal naturligvis have fradrag for deres sundhedsforsikring. De har jo også fradrag for udgifter til arbejdsmiljø, uddannelse, barsel, ATP osv. Det er vel også alt sammen rimeligt. Jeg tror også, formanden har fradrag for foreningskontingent, kørsel og lign. Også her betaler samfundet sin del af kagen.

Så når formanden så klart melder ud, at både han og hele bestyrelsen bakker op om ideen om at afskaffe fradrag for sundhedsforsikringer, synes jeg, at han bevæger sig ud på dybt vand, og spørgsmålet om dobbeltmoral giver pludselig en grim smag i munden.

Det kan godt være, at formanden og hele bestyrelsen er fælles om deres holdning til at afskaffe fradraget for sundhedsforsikringer, men jeg tror, der er mange af foreningens medlemmer, der ikke er enige heri, og det er jo uheldigt.