Skip to main content

Dømt på forhånd - om stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom

Overlæge Susanne Voss-Knude E-mail: Susanne.Voss-Knude@regionh.dk INTERESSEKONFLIKTER: ingen

4. nov. 2011
2 min.

FORFATTERE:

Vendsborg P, Blinkenberg S, Kistrup K et al

FORLAG: København: Psykiatrifondens Forlag, 2011

SIDER: 176

Pris: 195 KR.

ISBN:

978-87-90420-76-5

Radioen kører i baggrunden, en udsendelse om sort arbejde. Det er faldet i mit lod at anmelde bogen »Dømt på forhånd«. Er stigmatisering som sort arbejde? Alle er imod det, alligevel har alle prøvet det. Er udtryk som »sindssygt lækker« udtryk for stigmatisering? Hvorfor er Gøgereden (1975) fortsat en vanlig forestilling om en psykiatrisk afdeling?

Bogen kommer vidt omkring. Fra ordets etymologi (stigma = mærke) over teorier, selvstigmatisering, diskriminering i befolkningen/på arbejdsmarkedet til stigmatisering i medierne. Endelig afsluttes bogen med et konstruktivt kapitel »Bekæmpelse af stigma«, hvor øget viden i befolkningen findes at være et væsentligt, men ikke tilstrækkeligt tiltag.

Det er prisværdigt, at Psykiatrifonden har taget initiativ til en lille bog om dette store og komplekse emne. Bogen lægger fint op til afstigmatiserings-kampagnen En af os (www.en-af-os.dk).

Bogens kapitler er alle næsten støvsuget for tal, hvilket betyder, at de få, der nævnes, huskes desto bedre. Flere gange blev jeg rystet: Står det virkelig så slemt til med samfundets prioritering af og holdning til psykiske lidelser? Tiltag for afstigmatisering er forbundet med flere dilemmaer: Psykisk sygdom er en bred samlebetegnelse, der spænder fra angst til psykoser. Selvom budskabet om bedrede behandlingsmuligheder (= bedrede sygdomsforløb) ikke er blevet en del af befolkningens almenviden, er der fortsat en andel af mennesker med psykiske lidelser, der tænker, taler og opfører sig anderledes end flertallet. Bogen forsøger at balancere mellem ønsket om at se psykisk sygdom som enhver anden sygdom og ønsket om øget tolerance. Kun sparsomt bliver disse dilemmaer berørt.

Bogen fortjener opmærksomhed, ikke kun fra ansatte i psykiatrien. Læs bogen, drøft den med kollegaer, så I kan reagere mindre »på rygmarven«, næste gang I møder et menneske med en psykisk lidelse.

Radioudsendelsen om sort arbejde er slut. Jeg overvejer, om man overhovedet kan tillade sig at bruge udtrykket sort arbejde i stedet for måneskinsarbejde.