Content area

|

Dopaminerge lægemidler til behandling af depression

Læs svaret sidst i indlægget
Dopaminerge nervebaner i den menneskelige hjerne (Fra [1] - Gengivet med tilladelse af Dansk Selskab for Klinisk Psykofarmakologi).
Forfatter(e)
Sara Lyngby Skovbølling, afdelingslæge, Neurologisk Afdeling Bispebjerg Hospital. E-mail: sara.lyngby.skovboelling@regionh.dk. Anne-Mette Hejl, overlæge, Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital. Interessekonflikter: ingen.

Under overskriften »Dopaminerge lægemidler til behandling af depression« fik vi i Ugeskrift for Læger den 22. november 2021 et fint overblik over nogle af de studier, der over tid har belyst behandlingseffekten af udvalgte dopaminerge lægemidler på depression, hvor anhedoni er et centralt domæne [1].

Forfatterne refererer til dopaminagonisten (DA) pramipexol, MAO-B-hæmmeren selegilin samt bupropion. Alle tre behandlinger er off-label behandlinger for depression i Danmark, men er velundersøgte internationalt og benyttes til behandling af depression i f.eks. USA. Doseringerne af pramipexol og selegilin til behandling af depression er generelt noget højere end den anbefalede dosis, som vi i neurologien kender fra behandlingen af Parkinsons sygdom og restless legs syndrome herhjemme [2].

For pramipexol nævner forfatterne en bivirkningsprofil, som er velkendt i form af hovedpine, kvalme, døsighed, svimmelhed og søvnbesvær. De nævner dog ikke den alvorlige om end mere sjældne bivirkning impulse control disorders (ICD).

Dopaminagonister – herunder pramipexol - er signifikant associeret med risiko for udvikling af ICD. Det er en samlende betegnelse for ludomani, hyperseksualitet, tvangsshopping og hyperfagi. Det har en betydelig effekt på livskvalitet for vores patienter med risiko for social og økonomisk deroute.

Forekomsten af ICD er i et italiensk studie af 593 kognitivt bevarede patienter med Parkinsons sygdom fundet at være 9,6 % [3]. I et nordamerikansk studie af 3.090 patienter med Parkinsons sygdom optrådte ICD hos 13,6% [4].

I vores dagligdag med hhv. typiske og atypiske patienter med Parkinsons sygdom, som er i behandling med DA, herunder pramipexol, er vi bekendte med og meget opmærksomme på udvikling af ICD, som også kan ses ved ganske lave doseringer. Samtidig er det et stof, som vi bruger hyppigt og til stor gavn for mange af vores patienter.

Vi anerkender, at behandling med DA har et andet farmakodynamisk sigte ved depression end ved vores patienter med neurodegenerativ sygdom.

Vi vil derfor gerne med udgangspunkt i den relevante statusartikel og med visheden om, at vi tilhører et andet speciale end psykiatri, understrege behovet for langsom optitrering og rutinemæssig adressering af ICD-symptomer mhp. tidlig opsporing af ICD og dermed forebyggelse af yderlige psykiske belastninger hos den depressive patient.

Svar:

Daniel Rødbro Burmester, Psykiatrisk Center Glostrup, Københavns Universitetshospital – Rigshospitalet Glostrup. E-mail: daniel.burmester@regionh.dk. Carl Michael von Buchwald, Ældrepsykiatrisk Team Glostrup, Københavns Universitetshospital – Rigshospitalet Glostrup, Poul Videbech, Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, Københavns Universitetshospital – Rigshospitalet Glostrup. Interessekonflikter: ingen.

Vi har med glæde modtaget det relevante debatindlæg til statusartiklen »Dopaminerge lægemidler til behandling af depression«. Vi er glade for at se, at vores artikel bliver læst med interesse og opmærksomhed, og at forfatterne tager sig tiden til at fremlægge vigtige betragtninger om alvorlige bivirkninger til behandlingen med dopaminagonister.

Det understreges i debatindlægget, at dopaminagonisten pramipexol, som er et af de behandlede lægemidler i statusartiklen, ofte er forbundet med en gruppe af bivirkninger, der kaldes for impulse control disorder (ICD), bestående af ludomani, hyperseksualitet, tvangsshopping og hyperfagi. ICD er hyppigt forekommende ved behandling af patienter med Parkinsons sygdom (PS); et stort studie i USA finder hos 3.090 patienter med PS en prævalens på 13,6% for mindst én af de fire ICD-bivirkninger. Debatindlæggets forfattere understreger, at pramipexol derfor bør optitreres langsomt, og at ICD-symptomer bør adresseres rutinemæssigt.

Ved behandling for depression antages den terapeutiske effekt af pramipexol at være betinget af stoffets agonisme for postsynaptiske dopamin 3 (D3)-receptorer [1] ligesom ved behandlingen for PS. Der ses da også antidepressiv effekt ved pramipexolbehandling af PS [2]. Derfor mener vi ikke, at der som så er tale om et andet farmakodynamisk sigte ved behandlingen for depression.

Til gengæld bemærker forfatterne til en metaanalyse med 503 patienter, der modtager pramipexol for depression [3], at nogle af de bivirkninger, der hyppigt ses ved pramipexolbehandling for PS (letargi, ludomani, hyperseksualitet, tvangsshopping), overraskende nok ikke blev rapporteret i de inkluderede studier. Metaanalysens forfattere formoder, at denne forskel forklares ved forskelle i den neurobiologiske dysfunktion, der ligger til grund for PS hhv. depression.

Der er i ovenstående tale om en begrænset gruppe af 503 forsøgspersoner, hvorfor forekomsten af ICD ved pramipexolbehandling af depression ikke kan udelukkes. Ydermere har forekomsten af ICD ikke været omdrejningspunktet i de inkluderede studier, hvilket også kan medføre underrapportering af disse bivirkninger.

ICD er invaliderende for patienter og må antages at være til stor belastning for pårørende. Derfor er bevågenhed på tegn for ICD afgørende ved brug af pramipexol, om det er til behandling mod PS eller ved off-label ordination mod depression. Vi er fuldt enige med debatindlæggets forfattere i, at langsom optitrering af pramipexol til laveste effektive dosis og omhyggelig monitorering af impulsivitet (gerne med oplysninger fra pårørende) er ubetinget nødvendige også ved behandlingen af depression. Denne vigtige pointe har manglet i den publicerede statusartikel, og vi er glade for, at den hermed er offentliggjort.

Black KJ, Hershey T, Koller JM et al. A possible substrate for dopamine-related changes in mood and behavior: Prefrontal and limbic effects of a D3-preferring dopamine agonist. Proc Natl Acad Sci U S A. 2002;99(26):17113-8.

Lemke MR, Brecht HM, Koester J, Reichmann H. Effects of the dopamine agonist pramipexole on depression, anhedonia and motor functioning in Parkinson’s disease. J Neurol Sci. 2006;248(1-2):266-70.

Tundo A, de Filippis R, De Crescenzo F. Pramipexole in the treatment of unipolar and bipolar depression. A systematic review and meta-analysis. Acta Psychiatr Scand. 2019;140(2):116-25.

Blad nummer: 

Referencer

  1. Burmester D, von Buchwald CM, Videbech P. Dopaminerge lægemidler til behandling af depression. Ugeskr Læger. 2021;183(47):V06210490.

  2. Jennum P, Karlsborg M. Restless legs syndrome. https://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318157#a440.

  3. Poletti M, Logi C, Lucetti C et al. A single-center, cross-sectional prevalence study of impulse control disorders in Parkinson disease: association with dopaminergic drugs. J Clin Psychopharmacol. 2013;33(5):691-4.

  4. Weintraub D, Koester J, Potenza MN, et al. Impulse control disorders in Parkinson disease: a cross-sectional study of 3090 patients. Arch Neurol. 2010;67(5):589-95.

Right side

af Sebastian von Huth | 09/08
2 kommentarer
af Philippe Adam Grandjean | 08/08
5 kommentarer
af Rune Jacobsen | 06/08
5 kommentarer
af Anna Sofie Bech | 02/08
4 kommentarer
af Lars Bønløkke | 01/08
13 kommentarer
af Henrik Ib Nielsen | 01/08
2 kommentarer
af Jamila Stephanie Hussein Eriksen | 01/08
2 kommentarer
af Helge Grane Madsen | 27/07
2 kommentarer