Dr. Sommer - tanker om tid

Når Christian Sommer bliver 70 år og ønsker sit kørekort fornyet, skal han kunne tegne en urskive og sætte viserne på til et angivet klokkeslæt. Det går ikke at skrive klokkeslættet med tal. Men ellers haster vi videre med stormskridt mod den digitale verden og væk fra den analoge.

Mit skrivebord er mest præget af den digitale teknik: pc'en og telefonen med alt, hvad det indebærer af journalsystem, kommunikation med det sekundære sundhedsvæsen og avancerede undersøgelser, hvorimod den analoge teknik: stetoskopet, otoskopet og mit analoge blodtryksapparat fylder mindre.

Det kliniske lægearbejde er analogt med sanser og skøn. Og det tager tid!

Hvorimod det er ventetid, der præger det digitale lægearbejde.

Jeg er som mine patienter ved at drukne. Jeg er som mine patienter trængt på tiden. Jeg har inddraget pauserne, fritiden og er begyndt på nattesøvnen. Jeg læser ikke Ugeskriftet længere.

Patienterne råder jeg til at skaffe sig tid.

Hvis jeg ikke skaffer mig selv tid, vil det gå ud over mit kliniske arbejde, og jeg laver måske fejl.

Hvor mange fejl tillades, inden jeg kasseres?

Adam Sommer fejlede én gang, og faren mente ikke, at han kunne overtage praksis.

Faren lavede mange fejl i den sidste del af sit arbejdsliv, ikke så alvorlige, at nogen døde, men han måtte pga. sin sygdom ophøre med at være læge.

Jakob Sommer forsøger at redde verden og laver »kun« fejl i sit privatliv.

Systemet må ikke lave fejl.

Menneskene i systemerne laver fejl, når de presses på tiden.

Symptomet: klukken i brystet. Diagnosen: lungekræft.

Symptomet: kirtler på halsen. Diagnosen: lungekræft.

To sygehistorier. Da den første patient kom med symptomet klukken i brystet, reagerede jeg ikke med at bestille røntgenundersøgelse af brystet. Først da patienten havde hostet blod op, fik jeg tanken lungekræft. Jeg kunne fortælle patienten dette og sende patienten ind i systemets kræftpakkeundersøgelsesprogram. På røntgenbilledet kunne ses en væskefyldt knude.

Den anden patient var ved første henvendelse hos mig ikke klar til at få slynget kræftdiagnosen i hovedet, hvorfor jeg prøvede at bestille et røntgenbillede af brystet hurtigt men uden om kræftpakken. Det kunne ikke lade sig gøre! Patienterne må passes ind i systemet, ikke omvendt.

Udviklingen går i den digitale retning med mere og mere opdeling af lægearbejdet og patienterne, så det humane forsvinder. Det tager tid at lære et andet menneske, en patient, at kende. Jeg har tænkt over min fejl i den første sygehistorie. Hvis jeg havde kendt denne patient bedre, havde jeg måske reageret på patientens klukken i brystet.

For at undgå fejl er jeg nødt til at skaffe mig tid.

Hvis systemet laver fejl, hvad gør vi så? Hvad gør vi ved den tiltagende sociale ulighed både indenlands og globalt? Ventetidsgarantien i Danmark medfører dræning af andre landes læger. Har danskerne større krav på sundhed end ikkedanskere?

Tuberkulose blev ikke udryddet, da tuberkelbakterien blev opdaget og vaccination indført, fordi der er mange andre faktorer, der er medvirkende til sygdommens udbredelse, bl.a. sociale forhold, fattigdom. Hvordan kan vi så tro, at livmoderhalskræft kan udryddes med en vaccination, der ikke engang tager alle de kræftfremkaldende vira med, uden at orientere om seksualitetens betydning for sygdommen? [1].

Jeg kan ikke redde verden, heller ikke med dette indlæg.

Jeg prøver at skaffe mig selv tid og har med dette indlæg fået sat mine tanker lidt på plads, så nu vil jeg læse næste Ugeskrift. Måske.