DSI's samarbejde med Sundhedsprojekt Ebeltoft

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Læge Anders Beich og læge Lasse T. Krogsbøll m.fl. kritiserer Sundhedsprojekt Ebeltoft og involverer Dansk Sundhedsinstitut (DSI) [1]. DSI's samarbejde med forskergruppen bag Sundhedsprojekt Ebeltoft indledtes i 1998 og omfattede en organisationsundersøgelse [2, 3], en antropologisk undersøgelse [4] og en sundhedsøkonomisk undersøgelse [5, 6] med estimering af levetidseffekter og økonomiske omkostninger.

Med state of the art-metoder, men ikke forudsætningsløse data blev der konkluderet en statistisk signifikant, men beskeden levetidsgevinst ved intervention. Hvis vores estimering af levetid invalideres af nye data, må vi se på det i 15-års-opfølgningen og i kommende nye studier. Estimeringen af omkostningerne var registerbaseret, og kun de 1.507 deltageres formelle interventionsstatus blev brugt; ikke om de faktisk tog imod tilbuddet, eller hvad de måtte have fået ud af det. Vi konkluderede omkostningsneutralitet (inkl. interventionen) over en seksårig periode.

Beich spørger, om DSI ikke har procedurer for den slags samarbejder. DSI har altid fire kriterier:

1. DSI skal have adgang til alt relevant materiale. Vi fik adgang til alle data. Sundhedsøkonomi gennemføres bedst i samarbejde med de kliniske forskere. Vi kan godt se armslængdeproblemerne, men vi gennemførte selv analyserne med sundhedsfaglig rådgivning fra projektgruppen, og det er sædvane, at de kliniske forskere bidrager til og er medforfattere på sundhedsøkonomiske publikationer.

2. Der skal være en tredjepart involveret i relevans- og kvalitetsvurdering før og efter. Protokollen til den sundhedsøkonomiske undersøgelse blev vurderet af Sundhedsstyrelsens CEMTV's Videnskabelige Råd og fundet støtteberettiget. Af samme grund sampubliceredes undersøgelsen af Sundhedsstyrelsen og DSI efter eksternt peer review [5]. Artiklen [6] var også underkastet eksternt review.

3. DSI's undersøgelser underkastes intern kvalitetssikring og review.

4. DSI's undersøgelser skal publiceres. (Referencelisten medtager de fleste).

At DSI indgår i et samarbejde, betyder ikke, at instituttet nødvendigvis har en mening om lige den forebyggelsesmodel, eller hvad genstanden for samarbejdet nu er. Vi er pt. involveret i undersøgelser af mere målrettede interventioner. Derved bidrager DSI til lægernes, sundhedsmyndighedernes og de driftsansvarliges beslutningsgrundlag og prioriteringer. Det er vores opgave. Det er ikke vigtigt for os at bidrage til prioriteringslege, som journalister elsker. At universiteternes sundhedsøkonomer med populære debatoplæg finder slig leg vigtig, må de jo svare for. Også når vores resultater indgår i legen uden vores vidende og rådgivning.

Læs også Replik s. 1827