Skip to main content

Dyr medicin?

Palle D. Kofod, Vejle

2. nov. 2005
2 min.

Tak til Frits Schøtt for indlægget om fordyrelsen af svage magnyler og modtræk herimod.

Jeg er som udgangspunkt enig i, at medicinindustrien må tjene de penge der er nødvendige for videre forskning og udvikling af ny medicin, idet jeg ikke kender ret mange eksempler på at staten gør tingene bedre eller billigere, men man må erkende at det kræver moral som at sælge elastik i metermål, når man opnår monopol på et enkelt lægemiddel.

Et andet eksempel, som jeg er blevet irriteret over, er afregistreringen af Xylocain i hætteglas.

Alternativet: plastikampuller som enten købes som 20 ml og hældes over på nogle af de gamle flasker er en løsning som de færreste mikrobiologer vil klappe i hænderne over. Den anden mulighed: at købe lidocainen i 5 ml ampuller øger prisen per ml med en faktor 4-5.

Lidt for smart og med færre mulgheder for at agere som eksempelvis med den store magnyl.

Min reaktion har været, at den ekstra fortjeneste som ASTRA har skaffet sig har jeg prøvet at kompensere ved at fravælge ASTRA's produkter i andre sammenhænge, når der er fuldgode alternativer-kopier-parallel importerede præparater, og jeg mener nok det er lykkedes for mig.

Det er næppe noget ASTRA mærker overhovedet, men det giver mig en vis tilfredsstillelse.

Jeg har naturligvis beklaget mig til firmaet over afregisteringen men har kun fået svar af typen vand ud af øret.

Svar