Dyreassisteret terapi anvendes mere – er der evidens?

Som mangeårig speciallæge i arbejdsmedicin har jeg mødt flere, som har fået psykiske og fysiske arbejdsskader. De senere år har jeg desuden arbejdet inden for socialmedicinen, bl.a. som sundhedskoordinator for rehabiliteringsmøder i kommunerne, hvor vi i teamet hjælper syge mennesker på f.eks. pension, i fleksjob eller i jobpraktik med henblik på fuldtidsbeskæftigelse mv.

I den forbindelse kan bemærkes, at der gennem de senere år er kommet en større interesse for den positive virkning, som dyr kan have på mennesker med psykiske og fysiske udfordringer. Måske har f.eks. Dansk Psykiatrisk Selskab viden om evidensen af disse metoder. Interessant vil det også være, om kommunerne har viden om, hvilken økonomi der forekommer inden for området dyreassisteret terapi.

Vi kender førerhunde fra gademiljøet, hvor hundene uddannes og bruges af de blinde og svagtseende. Dansk Blindesamfund gør en stor indsats på området. I nyere tid er der tilkommet såkaldte servicehunde, der hjælper personer med at komme af med angstanfald og/eller kan samle strømperne op fra gulvet mv., hvis den handicappede borger f.eks. har rygproblemer. Man kan ansøge kommunen om at få tildelt en servicehund, hvis man da er i stand til selv at passe hunden. Der har været udsendelser i tv om disse dygtige hunde. Det er imponerende, hvad servicehunde kan bidrage med for at skabe en bedre dagligdag for syge mennesker. Besøgshunde kan besøge demente i deres hjem eller på plejehjem og skabe glæde. Og på biblioteket kan børn med læseproblemer få støtte til læsningen med en rar og forstående hund ved sin side.

Venteværelser og apoteker bruger akvarier med fisk, hvilket skulle få de ventende til at falde til ro. Der er børneinstitutioner, der har kaniner, som kan klappes og skabe velvære ligesom høns i baghaven, som man også kan snakke med. Nogle plejehjem har en undulatvoliere i haven. Det er hyggeligt at kigge på fuglene, når den ældre borger holder pause i sin kørestol.

Ligesom hunde er heste en del af dyrene på bondegården, og gennem mange år har mennesker knyttet sig til disse. Nogle autister har fundet ro ved at ride på en hest, mens nogle mennesker med lammelser er genoptrænet via ridning. Den danske soldaterkonference ved Veterancentret i 2022 viste, at heste også har fundet vej i traumebehandling af soldater, der er skadet ved internationale missioner og har pådraget sig psykiske arbejdsskader som PTSD og depression. Der er gennemført udenlandske og danske forskningsprojekter f.eks. på Aarhus Universitet og Institut for Klinisk Medicin, Slagelse. Her benyttes EAGALA-modellen. Heste lever i flok og er derfor opmærksomme på adfærd og emotioner blandt andre heste i flokken. Der skabes derved et frirum, hvor mennesker kan lege med fritgående heste. Man rider IKKE på hestene. Mødet med hestene kan angiveligt øge borgeres personlige, faglige og sociale kompetencer. Nogle kommuner bruger Serviceloven i forbindelse med hesteterapibehandling af syge borgere, men LAB-loven, dvs. Lov om aktiv beskæftigelse, anvendes også i forbindelse med behov for en beskæftigelsesrettet indsats. Nogle taler om dyreassisteret terapi, idet dyrs selskab kan virke stressreducerende samt give social støtte og velvære. Men der er vist ikke evidens for, at heste kan hjælpe mennesker, der har psykiske udfordringer. Derimod kan et praktikophold f.eks. på en rideskole i forbindelse med jobafklaring godt være en mulighed.

Samlet set må man spørge sig selv, om der bør forskes noget mere i de muligheder, der måske er i dyrs helsevirkende indflydelse på mennesker. Er der evidens for, at dyr kan hjælpe mennesker, der har psykiske, fysiske og sociale udfordringer?