Egnethed af cervixcytologiske prøver uden endocervikale celler

Da prækankroser i cervix opstår og udvikler sig svarende til den cervikale transformationszone på overgangen mellem pladeepitel og cylinderepitel, er et af egnethedskriterierne ved cervixcytologiske prøver, at transformationszonen er repræsenteret ved endocervikalt cylinderepitel og /eller metaplastisk pladeepitel [1].

Derfor (og af mange andre gode grunde) er det Bethesda-systemets egnethedskriterier fra 1991 [2], som Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi anbefaler med kriteriet for egnet cervixcytologisk prøve fra endocervix: »tilstrækkeligt antal endocervikale celler bestående af mindste to grupper af velbevarede cylinderepitel- og/eller metaplastiske pladepitelceller, hvor hver gruppe indeholder mindst 5 celler« [3].

Bethesda-systemet blev revideret i 2001 blandt andet på grund af mulighed for væskebaserede cervixcytologiske prøver, hvor celleprøven ikke stryges ud på et objektglas, men opbevares i en væskefyldt beholder med henblik på senere præparation. For at tage hensyn til denne nye teknik ændredes kriteriet for egnet cervixcytologisk prøve fra endocervix til »mindst ti velbevarede cylinderepitel eller metaplastiske pladeepitelceller, idet grupper ikke længere kræves« [4].

For at undersøge, hvad dette frafald af krav om mindst to grupper af celler fra endocervix betyder for andelen af uegnede cervixcytologiske prøver, har vi ved Patologisk Institut, Aalborg Sygehus, reevalueret alle cervixcytologiske prøver tilsendt instituttet i januar 2003 med anvendelsen af egnethedskriterierne dels fra 1991 dels fra 2001.

Af de i alt 3.627 cervixcytologiske prøver var 129 (3,6 %) uegnede efter Bethesda-1991-kriterierne, medens 58 (1,6 %) var uegnede efter Bethesda-2001-kriterierne - en højsignifikant forskel (p < 0,0001).

Når man ændre kriterier, må man beskrive og forholde sig til de ændrede forhold, som alene er betinget af de ændrede kriterier. I det beskrevne tilfælde er den højsignifikante ændring i andelen af uegnede prøver alene betinget af ændringen i klassifikationssystemet. Når man samtidig ændrer både kriterier og metode, må man beskrive, hvor meget ændrede kriterier betyder, og hvor meget ændrede teknikker betyder for f.eks. andelen af uegnede prøver [5].