Skip to main content

Elektronisk kommunikation er fremtidenFor og imod edb i speciallægepraksis

Speciallæge Finn Johannsen, Farum, E-mail: f.e.johannsen@dadlnet.dk

1. nov. 2005
3 min.

Jeg har nu i over fem år haft en speciallægepraksis og har mit eget lille edb-system som fungerer upåklageligt uden nogen form for support eller ustandselige opdateringer som en speciallæge ikke har brug for.

Vi skal ikke glemme, at udbyderne af edb-systemer til læger er interesseret i et stort volumen og derfor primært målretter deres systemer til praktiserende læger. Speciallæger har andre behov, og der er store forskelle speciallægerne imellem. Jeg har ikke fundet et system, som er bedre end mit, og alle er for øvrigt væsentlig dyrere. Ikke fordi de er dyre i indkøb, men supporten (som jo kun er nødvendig hvis systemet ikke er pålideligt) er det udbyderne tjener deres penge på. Og så skal der hele tiden forståelig opdateres, og efter nogle år skal man så have nyt hardware, for ellers kan de ikke garantere, at systemet med de seneste opdateringer fungerer.

Men elektronisk kommunikation er fremtiden. Den kommunedatafremstillede EDI-fact fungerer så vidt vides udmærket og er jo en kæmpe fordel i hverdagen, men hvorfor i alverden skal vi betale abonnement og »porto« for hver forsendelse, da en normal e-mail jo kun koster et lille telefongebyr. Det ligner en pengemaskine, og jo flere man får i fælden des bedre. Forklaringen er ikke faktuelle udgifter til hver enkelt forsendelse, men EDI-fact indretter prisen efter brevportoen, således at EDI-fact er lidt billigere end brevporto. Dette er rigtigt, men i min klinik er der rigeligt med patienter, og der kan derfor i et brev pakkes op til ni epikriser til 4,25 kr. i porto, og desuden er der mange der fortsat gerne vil have besked straks på en fax, som jo i sammenligning er stort set gratis.

Hvorfor laver man ikke et system svarende til pc-bank, hvor patientens data ligger centralt, og hvor man så kan hente eller kigge på de data der er nødvendige for den aktuelle konsultation, herunder blodprøver, digitaliserede røntgenbilleder og evt. relevante epikriser.

Og efter behandling lægger vi så også vores epikrise ind i den centrale server. Hvis vi mener det er sikkert nok med vores penge, er det formentlig også sikkert nok mellem læge og patient.

Jeg forstår godt, at de praktiserende læger helst modtager epikriser på EDI-fact. Men mange praktiserende læger er ikke klar over, at det koster for hver forsendelse, da de primært modtager EDI-fact som afsenderen betaler, eller de sender til apoteket som apotekeren betaler, da apoteket ser en fordel heri grundet tidsbesparelse i ekspeditionen.

Jeg kan se en enorm fordel i elektronisk afregning til sygesikringen. Men især for sygesikringen, som jo sparer mange arbejdstimer herved. I min og formentlig også i de fleste andre speciallægepraksis er der altid døde perioder hvor sekretæren kan afslutte nogle regninger, så speciallægepraksisens udgift i (sekretær-arbejdstid) er egentlig ikke så stor. Så hvis amtet og sygesikringen ønsker vi skal elektronisk afregne, kan de jo bare forære os et system til dette formål, eller i det mindste betale halvdelen af indkøbsudgifterne og naturligvis også af de løbende årlige udgifter. Det lille tilskud de tilbyder aktuelt er jo nærmest latterligt.

Edb er godt, og elektronisk kommunikation fremtiden, men hvem skal betale og hvorfor?