Som yngre kvinde og fastansat speciallæge i en PLO-praksis har man ret til fire uger før termin og 14 uger efter fødslen på halv løn. Skal det være så ringe?, spørger klummeskribenten.
»Kan det virkelig passe, at barselaftalen for ansatte speciallæger i PLO-praksis er så ringe?«, spurgte min svigerinde mig for nylig.
Faktaboks
Jeg havde faktisk hørt det nævnt en del gange før, men altid tænkt, at så galt kan det da ikke være. Jeg satte mig for at undersøge sagen nærmere, men hun havde ret. Den er rent ud sagt elendig. Som yngre kvinde og fastansat speciallæge i en PLO-praksis har man ret til fire uger før termin og 14 uger efter fødslen på halv løn [1]. Til sammenligning har sygehusansatte otte uger før og 26 uger efter fødslen på fuld løn [2].
Eftersom 80% af de unge almenmedicinere er kvinder, og 80% har børn [3], er barselsaftaler ikke et uvæsentligt kriterie, når man vælger ansættelse efter endt speciallægeuddannelse. Ikke fordi vi er grådige, men fordi der er nogle faste udgifter, der skal betales. Det burde selvstændige virksomhedsejere om nogen kunne forstå.
Selv vores fagforening, Yngre Læger, anbefaler yngre almenmedicinere, der gerne vil have flere børn, at arbejde andre steder end som vikar i praksis, fordi aftalen er så dårlig.
Nogle gange joker FYAM’ere med, at PLO er en klub for sure gamle mænd, og der kom jeg lige et øjeblik i tvivl om, hvorvidt det var sandt?
Om godt et år står jeg selv i samme situation. Som 35-årig med et barn og mod på flere har jeg biologisk set ikke meget tid at løbe på. Jeg ville allerhelst være vikar i en praksis for at finde den rette praksis at købe mig ind i, men hvis endnu en barsel slår hul i bunden af vores familieøkonomi, må jeg da indrømme, at en stilling i distriktspsykiatrien eller akutmodtagelsen med sikkerhed for økonomien, trækker.
Nysgerrig som jeg er, spurgte jeg en ansat i PLO’s sekretariat, hvordan det dog kunne være, at aftalen er så ringe? Jeg fik svaret: »Som klinikejer er man jo ikke interesseret i at få en vikar, der skal på barsel«. Det er sjældent jeg bliver mundlam, men det tog mig lige et øjeblik at fordøje, hvad hun havde sagt. Nogle gange joker FYAM’ere med, at PLO er en klub for sure gamle mænd, og der kom jeg lige et øjeblik i tvivl om, hvorvidt det var sandt? Det er en komplet uacceptabel holdning i et kvindefag i dagens Danmark, og jeg håber sandelig ikke, at det er udtryk for PLO’s generelle holdning til barsel.
Netop nu, hvor almen praksis skriger på arbejdskraft, og rekruttering er det nye buzz-word, er det helt uforståeligt for mig, at fagets institutioner bevidst presser unge nyudannede speciallæger i almen medicin over i sekundærsektoren, simpelthen fordi de måske ikke er færdige med at få børn. Der er et helt oplagt behov for, at PLO hurtigst muligt får sat handling bag alle de mange fine ord om rekruttering. Vis os, at I prioriterer at tiltrække de unge kvinder til en sektor i krise. I har ikke råd til at lade være.
