En flugts udvikling

Læger i børne- og ungdomspsykiatrien (B&U) flygter fra det offentlige. Men er der kun tale om en flugt? For fem år siden, da jeg startede i B&U, blev speciallægepraksis ikke omtalt som en karrierevej. Aktuelt har jeg en fornemmelse af, at flugten har udviklet sig og åbnet op for andre karriereveje inden for B&U som f.eks. speciallægepraksis.

Det er dog ikke ønsket af alle, da det kan medføre, at nogle læger vælger at fravælge ydernummer. Selvom det stadig er antagelser, tror jeg, at diskussionen er til stede, men jeg sætter spørgsmålstegn ved den psykologiske tryghed i debatten, hvilket kan være årsagen til, at vi ikke hører mere om den. Denne mangel på tryghed kan have ført til, at karriereovervejelser holdes anonyme af frygt for en potentiel kritisk lampe rettet mod en. Hvis det er tilfældet, er det yderst bekymrende, da det kan føre til et betydeligt tab af perspektiver, især hvis retorikken bidrager til at opdele læger i stedet for at fremme samarbejde.

Debatten skal åbnes.

Jeg er ikke i tvivl om, at der har været en »flugt«, men jeg er ikke overbevist om, at bedre arbejdsforhold og behandlingsmuligheder nødvendigvis vil få alle læger til at vende tilbage. Flugten har udviklet sig, så speciallægepraksis er et tilvalg og ikke nødvendigvis et fravalg af hospitalet og ambulatorierne. Derfor er det måske tiden til at overveje, hvordan man kan gøre en speciallægepraksis med ydernummer mere attraktiv, samt undersøge, hvordan praksissen kan integreres med resten af B&U.