Debat
En indgang, flere specialer
Regionerne har lagt en plan for udredning af mulige bivirkninger efter HPV-vaccine. Opgaven er kompleks.
31. aug. 2015
3 min.
Danske Regioner har meldt ud, at der pr. 1. juni 2015 skal være Én Indgang i hver region for patienter med uklare symptomer, som mistænkes at være bivirkninger efter HPV-vaccinen.
Det er en stor og meget kompleks opgave både fagligt og organisatorisk. Der skal tilrettelægges et tilbud, der både tilgodeser den enkelte patients behov for diagnostisk afklaring og snarest muligt et reelt behandlingstilbud. Samtidig skal det være et tilbud, der muliggør struktureret vidensindsamling og forskning. Vi har brug for hurtigst muligt at vurdere, i hvilken grad der er sandsynlighed for kausal sammenhæng mellem vaccine og symptomer, og at komme med bud på relevante behandlingsmodaliteter, der fremover kan evidensbaseres.
Symptomerne hos disse patienter er mangeartede, og fagligt er der tale om medicinsk uforklarede tilstande i udtrykkets helt bogstavelige forstand, hvilket gør afgrænsningen til funktionelle lidelser nærliggende og svær. Der er hypoteser i spil fra flere lægefaglige specialer – men endnu ikke en enslydende, endsige sandsynliggjort ætiologisk forklaring.
Både med tanke på hensigtsmæssige patientforløb og forskningsmuligheder giver det mening at samle indsatsen i bestemte centre, men opgavens kompleksitet kalder på en multipel faglighed, som ikke af sig selv er til stede på de udpegede centre.
I Region Hovedstaden har der gennem et stykke tid været arbejdet på at opbygge et netværk af fagpersoner fra en række relevante lægefaglige specialer med relevans og interesse for disse og lignende patienter. Dette netværk bliver inddraget i arbejdet vedr. Én Indgang.
Som en del af dette netværk samarbejder Synkopecentret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler (den ”ene indgang” i Region Hovedstaden) med Liaisonklinikken, som er en del af Psykiatrisk Center København, og Videnscenter for Funktionelle Lidelser, Region Hovedstaden, i en nysgerrig dialog, hvor vi har visioner om fælles patientforløb med samtænkt somatisk og psykiatrisk vurdering. Uanset hvad patienterne fejler, er det relevant at vurdere psykisk tilstand og tænke psykiatrien ind i et behandlingstilbud, der kan være med til at gøre livet så tåleligt som muligt i ventetiden på egentlig kausal behandling.
Der er mange gode initiativer. Der er masser af velvilje og nysgerrighed. Udfordringen bliver nu at få denne velvilje og fælles nysgerrighed til at fungere i praksis. Man må nok se i øjnene, at selv om mulighederne for en tværdisciplinær undersøgelse og behandling i øjeblikket synes til stede, sker det næppe, uden at der også findes god vilje og resurser ovenfra. Der synes her at være tale om en enestående chance for også internationalt at stå i første række, hvad angår undersøgelse og behandling af disse ramte piger.