Skip to main content

En investering i sundhed er en investering i bekæmpelse af fattigdom

Dr. Peer Sieben, UNFPA Representative, Tyrkiet. E-mail: sieben@unfpa.org

12. mar. 2010
3 min

I udviklingsministerens oplæg til debatten om fremtidens udviklingspolitik er bekæmpelse af global fattigdom Danmarks overordnede mål (MDG1). Ministeren siger, at »fattigdom har mange ansigter« og refererer til klimaændringer, privatsektor, arbejdsløshed, unge og gender. Men hvad med sundhed og specielt reproduktiv sundhed?

FN's tidligere generalsekretær Kofi Annan har sagt: »The Millennium Development Goals, particularly the eradication of extreme poverty and hunger, cannot be achieved if questions of population and reproductive health are not squarely addressed« [1].

WHO definerer reproduktiv sundhed som: »a state of complete physical, mental and social well-being, and not merely the absence of disease or infirmity«. Definitionen rører ved menneskets ret til at have et tilfredsstillende og sikkert sexliv og retten til at bestemme, hvornår og hvor ofte det vil reproducere.

Graviditet er oftest en normal tilstand, som de fleste kvinder ønsker sig på et eller andet tidspunkt. Selvom graviditeten bør være en glad begivenhed, kan den blive livstruende og fatal. Mødredødelighed er ikke blot en nøgleindikator for et lands sundhedstilstand og udvikling, men også for kvinders status, adgang til sundhedsydelser og systemets kapacitet til at levere dette.

Resultatet af graviditeten afhænger også af moderens sociale status og sundhed i graviditeten. Mange gravide i vores modtagerlande lider af underernæring/fejlernæring, anæmi, malaria og andre sygdomme, der reducerer både fosterets og moderens chance for overlevelse. Forskellen på at være gravid og føde Danmark og at være gravid og føde i Tanzania er åbenlys.

I Tanzania er mødredødeligheden ved fødsler 578/100.000 mod 7/100.000 i Danmark, og spædbørnsdødeligheden er 76/1.000 levendefødte mod < 4/1.000 i Danmark. Børnedødeligheden er 122/1.000 levendefødte i Tanzania mod 5/1.000 i Danmark.

Mødredødelighed er også et gender-problem. I mange lande praktiseres omskæring af piger, unge piger giftes væk, og vold mod piger og kvinder er almindeligt, der er tidlige og hyppige graviditeter, der er manglende viden om reproduktiv sundhed - alle direkte årsager til øget mødredødelighed. Det forventes også, at den gravide tager sig af de huslige »pligter«, madlavning og rengøring, det lille landbrug, hentning af vand og brænde samt pasning af børn, gamle og syge; alle disse »pligter« er også indirekte årsager til øget mødredødelighed.

I kampen mod at reducere mødredødeligheden bør vi ikke glemme, at mange lande ikke har legale aborter. Globalt foretages der 20 millioner illegale aborter pr. år, og det anslås, at fem millioner af dem finder sted i Afrika. I Skandinavien er fataliteten ved abort 1/100.000 aborter, mens den i Afrika kan være op til 1/100 aborter.

Når alt dette er sagt, må vi heller ikke glemme den positive effekt af vores sundhedssektorbistand. I Tanzania er fertiliteten faldet fra 5,24 børn pr. kvinde i 2003 til 4,46 børn pr. kvinde i 2009. Hiv-prævalensen er faldet fra 7% i 2001 til 6,2% i 2007. I perioden 1995-2005 er spædbørns- og børnedødeligheden i Tanzania faldet fra henholdsvis 102 og 161/1.000 levendefødte til 76 og 122/1.000.

Spørgsmålene er så: Skyldes den positive udvikling i Tanzania donorstøtten til sundhedssektoren, inklusive Sector Wide Approach (SWAP) og basket funding? Hvor stor en del af den danske støtte har bidraget til den positive vending?

Dette er ikke let at svare på, men Danmark er den største og ledende donor i sundhedssektoren. Og det er interessant, at mange sundhedsindikatorer i Tanzania har haft en positiv udvikling i de år, hvor SWAP og basket funding er blevet implementeret. Der bør derfor ikke herske tvivl om, at dansk budgetstøtte til Tanzanias sundhedssektor har bidraget til vores overordnede mål. Derfor: en støtte til sundhedssektoren er en støtte til bekæmpelse af global fattigdom.

Referencer

  1. Achieving the Millennium Development Goals. 2003, nr. 10. www.unfpa.org/upload/lib_pub_file/203_filename_pds10.pdf (dec. 2009).